Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 259 Denne Forandring kan gaa baade opad til en højere Klasse og nedad til en lavere. Man har endog set Stjærner forsvinde eller nye opstaa. Hos nogle er denne Lysforandring periodisk, d. v. s. Stjærnen gennem- gaar en Række Forandringer for atter at komme tilbage til sit oprinde- lige Udseende. 793. Har alle Stjærner samme Farve? De fleste Stjærner er hvide som Solen; en Del lyser dog med rødt, gult, blaat etc. Lys. De foranderlige Stjærner forandrer i Reglen samtidig med Lysstyrke ogsaa Farve. 794. Hvad forst aas der ved Dobbeltstjærner? En Del Stjærner frembyder, sete i stærke Kikkerter, det mærk- værdige Skuespil, at de opløses i to eller Here Stjærner. Den mindre Stjærne beskriver da en Bane omkring den større. Er de flere end to, bevæger de sig omkring Systemets fælles Tyngdepunkt. 795- Hvad forstaas der ved en Konstellation eller et Stjærne- billede ? For nogenledes at sammenholde de for det blotte Øje synlige Stjærner, ordnede allerede Oldtidens Stjærneforskere dem i Grupper, hvilke de gav Navne, der skulde antyde deres Lighed med jordiske Genstande. Disse Grupper kaldes Konstellationer eller Stjærnebilleder. Af de bedst kendte Konstellationer skal vi anføre nogle omkring Polarstjæraen: Den store Bjørn eller Karlsvognen, den lille Bjørn, hvis yderste Stjærne i Halen er Polarstjærnen; Lyren med den lysende Stjærne Vega; Kusken med den lysende Capella; Persens med den store Stjærne Algol o. s. v. 796. Hvorfor ser man ingen Stjærner om Dagen? Fordi Sollyset fordunkler selv de mest lysende Stjærner. Ind- retter man det saaledes, at Dagslyset ikke kommer ind i Øjet, ved f. Eks. at sætte et langt, indvendig sværtet Rør for Øjet, eller stiger man ned i en mørk Schakt, kan man se Stjærner selv ved højlys Dag. / 797. Hvad er en Stjærnetaage? Derved forstaas lyse Taager paa Stjærnehimlen af yderst veks- lende Form, af hvilke en Del, sete igennem stærke Kikkerter, er fundne at være umaadelige Klynger af Stjærner, medens andre endnu ikke har 17*