Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 263 udøver den en mægtig Indflydelse ved sit Lys og sin Varme. Specielt er vor Jord udelukkende henvist til Solen, som Kilden til Bevægelse og Liv. Bevægelsen i Luftkredsen, Vinden og Stormen, Skyerne og Regnen, Vegetationen, Livsvilkaarene for Mennesker og Dyr o. s. v. alt dette har Solens Straaler i høj Grad at takke for sin Tilværelse. 808. Har Solen nogen Atmosfære? Vi iiar allerede sagt, at Solen befinder sig i en luftformig Til- stand og dens indre Masse i en stærkt fortættet Tilstand. Jo længere man kommer ud paa Solen, desto tyndere bliver denne Luftmasse og i den Forstand kan man sige, at Solen er omgiven af en Atmosfære. Denne bestaar af glødende Luftarter og har en betydelig Højde, der er anslaaet til V* af Solens Radius. 809. Hvorledes ser Solen ud, set fra den nærmeste Fiksstjærne? Vi har allerede set, at Solen er en Fiksstjærne, ligesom vi har lært nogle Fiksstjærners Afstand at kende. Naar vi henflyttedes til den nærmeste Stjærne, vilde vi knapt mærke noget til Solen; den vilde vise sig som en Stjærne af 5te eller 6te Størrelse. 810. Hvor langt er der mellem Solen og Jorden? Jordens Afstand fra Solen er 20 Millioner Mile. Denne er den saakaldte Middelafstand, den virkelige Afstand er noget større eller mindre, alt efter den forskellige Stilling i Banen. 811. Er Solen stillestaaende i Verdensrummet? Iagttager man i nogle Dage en Solplet, vil man snart se, at den bevæger sig fra Øst til Vest. Saafremt Pletten ikke forsvinder, ser man den efter en Tids Forløb atter paa den østlige Kant af Solskiven. Af denne Bevægelse kan man slutte, at Solen roterer omkring sin Akse. De nyeste og bedste Observationer viser en Omdrejningstid af 25 Døgn. Foruden denne Bevægelse ses Solen ogsaa at bevæge sig fremad i Rummet i en um aadelig lang Bane, hvis Størrelse endnu ikke er be- stemt. Naturligvis følger alle Planeterne med i denne Flytning, som for Tiden synes at gaa imod Stjærnebilledet Herkules.