Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
Astronomi.
804. Hvad véd vi om Solpletterne?
Nøjagtige Undersøgelser har givet det Resultat, at Pletterne er
virkelige Fordybninger i Solatmosfæren, opstaaede derved, at de nær-
mest Sollegemet værende Luftarter af Varmen udvides og gennembryder
det ydre Luftdække. Gennem disse Pletter ser man saaledes de indre
Dele af Solen; i Virkeligheden er Pletterne ikke mørke, kun mindre
lysende end de øvrige Dele af Solskiven.
I Henseende til Pletternes Talrighed findes der en Periode paa
11 Aar, i hvilken Tid Antallet til- og aftager. De fleste Pletter befinder
sig mellem 10° og 30° nord og syd for Solækvatoren; ved Polaregnene
er de yderst sjældne og ligeledes ved Ækvator.
805. Hvor varm er Solen?
Talrige er de Forsøg, som er bievne anstillede for at bestemme
Solens Temperatur, og næsten lige saa mange Svar har man faaet her-
paa. Medens en Del Astronomer har faaet Soltemperaturen til nogle
Millioner Grader, takserer andre den til 5 å 6000 Grader.
Noget bestemt Resultat har man endnu ikke opnaaet, men sik-
kert er det, at Solens Temperatur langt overstiger, hvad vi i den Ret-
ning kan fremkalde. Man har formodet, at denne høje Temperatur
fremkaldes af den Fortætning, som Luftarterne paa Solen stadig
undergaar.
Uagtet det enorme Varmetab, som Solen stadig lider ved Ud-
straalingen i Verdensrummet, har man dog ikke kunnet mærke nogen
Formindskelse i dens varmende Ævne.
806. Hvormegen Varme udsender Solen paa et Aar?
Med et Instrument, kaldet Pyrheliometer, har Pouillet beregnet,
at den Varmemængde, som Jorden paa et Aar modtager af Solen, vilde
være tilstrækkelig til at smælte et Jorden omgivende Islag af 30 Meters
Tykkelse.
Betænker man nu, at Solen udstraaler til alle Sider, maa man,
for at faa hele Solens Udstraaling paa et Aar, tænke sig en hul Klode
med Solen i Centrum og dens buede Overflade gaaende midt igennem
Jorden, samt denne Overflade beklædt med Kloder, alle af Jordens
Størrelse. En simpel Regning viser, at der dertil medgaar 2300 Millioner
Kloder, der alle faar ligesaa megen Varme fra Solen som vor Jord.
807. Hvilken Rolle spiller Solen i vort Planetsystem?
Solens Virkning er dobbelt. Dels virker den ved sin Masse
som det Centrum, omkring hvilket alle Planeterne bevæger sig; dels