ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
262 Astronomi. 804. Hvad véd vi om Solpletterne? Nøjagtige Undersøgelser har givet det Resultat, at Pletterne er virkelige Fordybninger i Solatmosfæren, opstaaede derved, at de nær- mest Sollegemet værende Luftarter af Varmen udvides og gennembryder det ydre Luftdække. Gennem disse Pletter ser man saaledes de indre Dele af Solen; i Virkeligheden er Pletterne ikke mørke, kun mindre lysende end de øvrige Dele af Solskiven. I Henseende til Pletternes Talrighed findes der en Periode paa 11 Aar, i hvilken Tid Antallet til- og aftager. De fleste Pletter befinder sig mellem 10° og 30° nord og syd for Solækvatoren; ved Polaregnene er de yderst sjældne og ligeledes ved Ækvator. 805. Hvor varm er Solen? Talrige er de Forsøg, som er bievne anstillede for at bestemme Solens Temperatur, og næsten lige saa mange Svar har man faaet her- paa. Medens en Del Astronomer har faaet Soltemperaturen til nogle Millioner Grader, takserer andre den til 5 å 6000 Grader. Noget bestemt Resultat har man endnu ikke opnaaet, men sik- kert er det, at Solens Temperatur langt overstiger, hvad vi i den Ret- ning kan fremkalde. Man har formodet, at denne høje Temperatur fremkaldes af den Fortætning, som Luftarterne paa Solen stadig undergaar. Uagtet det enorme Varmetab, som Solen stadig lider ved Ud- straalingen i Verdensrummet, har man dog ikke kunnet mærke nogen Formindskelse i dens varmende Ævne. 806. Hvormegen Varme udsender Solen paa et Aar? Med et Instrument, kaldet Pyrheliometer, har Pouillet beregnet, at den Varmemængde, som Jorden paa et Aar modtager af Solen, vilde være tilstrækkelig til at smælte et Jorden omgivende Islag af 30 Meters Tykkelse. Betænker man nu, at Solen udstraaler til alle Sider, maa man, for at faa hele Solens Udstraaling paa et Aar, tænke sig en hul Klode med Solen i Centrum og dens buede Overflade gaaende midt igennem Jorden, samt denne Overflade beklædt med Kloder, alle af Jordens Størrelse. En simpel Regning viser, at der dertil medgaar 2300 Millioner Kloder, der alle faar ligesaa megen Varme fra Solen som vor Jord. 807. Hvilken Rolle spiller Solen i vort Planetsystem? Solens Virkning er dobbelt. Dels virker den ved sin Masse som det Centrum, omkring hvilket alle Planeterne bevæger sig; dels