Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 261 derefter dannede der sig yderst en fast Skorpe, som voksede indad mod Centrum, jo mere Afkølingen skred frem. De mindste Kloder af køledes først, medens Solen endnu er i glødende Tilstand. Indenfor vort Sol- system kan man saaledes tænke sig alle mulige Stadier af Afkøling, fra det aldeles kolde til det endnu luftformige. 801. Hvorledes er Tilstanden paa Solen? Som vi allerede har sagt, antages Solen at være en glødende Masse, dannet af stærkt sammentrykte Luftarter. Omkring denne Masse befinder der sig, i den højeste Grad af Ophedning, lettere Luftarter, for- nemmelig Brintluft, men desuden de fleste Stoffer, som findes paa vor Jord, saaledes f. Eks. Jern, Magnesium, Aluminium. Dette Luftdække er i stadig Bevægelse, i Lighed med vore Storme eller snarere Cykloner. De yderste Luftpartier afkøles, bliver tungere og synker ned, me- dens de varmere og derfor lettere Luftmasser kastes opad. Hvorledes man er kommen til denne Antagelse skal vises senere. 802. Hvor stor er Solen og hvorledes er dens Overflade? For det blotte Øje viser Solen sig som en rund Skive, hvis Diameter danner en Vinkel af 32 Bueminutter. Dens virkelige Diameter er omtrent 109 Gange saa stor som Jordens. I Solen kan rummes 1,278,645 Jordkloder. Man. kan faa en Forestilling om Solens enorme Stør- relse, naar man erindrer, at Afstanden mellem Jorden og Maanen er 60 Jordradier (Radien lig 1/a Diameter). Naar Jorden anbragtes i Solen, saaledes at begges Midtpunkter faldt sammen, vilde ogsaa Maanen i dens behørige Afstand kunne rummes derinde og endda vilde der være en Afstand af 49 Jordradier tilbage, inden man kom til Ran- den af Solen. 803. Hvad forstaas der ved Solpletter og Solfakler? Undersøger man nærmere Solens Overflade, hvilket maa ske gennem et mørkt Glas, ser man let en Mængde mørke Pletter af uregel- mæssig Form. I Midten er Pletterne mørkest; denne Del kaldes Kærne- skyggen, i Kanten lysere, Halvskyggen. Undertiden, gaar Halvskyggen som en Bro tværs hen over Helskyggen. I Nærheden af Pletterne er der Partier, der er lysere end den øvrige Solskive. Disse lyse Partier kaldes Kakler og gør Indtrykket af at være Ophøjninger i Solatmosfæren, medens Pletterne viser sig som Fordybninger i denne. Foruden disse Fænomener paa Solskiven viser hele Overfladen sig furet og ujævn og ligner i det hele taget et oprørt Hav.