Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

_____________ _____ ____________ _________________ 270 ___________ _________ _________ _____ ______________ Astronomi. sønden og norden for Ækvator og svarer til de yderste Punkter, hvor Jord- banens Plan kan tænkes at skære Jordfladen. Cirklen paa den nordlige Halvkugle kaldes Krebsens Vendekreds, den paa den sydlige Halvkugle Stenbukkens Vendekreds. Det andet Par Cirkler kaldes Polarcirkler (en paa hver af Halvkuglerne) og ligger 23° 28' fra Polerne. Gennem disse Cirkler gaar Jordbanens Akse (en Linie gennem Midtpunktet, vinkelret mod Jordbanens Plan). Stykket mellem de toVendekredse udgør den hede Zone] mellem Krebsens Vendekreds og den nordlige Polarcirkel den tempererede Zone] mellem Polarcirklen og Polen den kolde Zone. Paa den sydlige Halvkugle har vi naturligvis ogsaa en tempereret og en kold Zone. Den hede Zone optager 0,398 af Jordens Overflade ] de tempere- rede tilsammen 0,5i9 og de kolde O,os3. 823. Hvorledes forandrer de Buer sig, som Solen daglig beskri- ver i de forskellige Zoner? Ved Ækvator er Dage og Nætter lige lange Aaret rundt. Kl. 12 Middag fjærner Solen sig ikke meget fra Zenith, paa sit Højdepunkt 23° 28'. Solen gaar op og ned vinkelret mod Horisonten. Nogen væ- senlig Forskel mellem Aarstiderne findes der ikke; kun en Regntid, som svarer til vor Vinter, afbryder Sommeren. 1 den hede Zone gaar Solen to Middage om Aaret gennem Zenith, undtagen ved Vendekred- sene, hvor det kun indtræffer én Gang; der er ogsaa her kun liden Forskel paa Aarstiderne. I den tempererede Zone gaar Solen aldrig gennem Zenith, man ser den hele Aaret rundt beskrive større eller mindre Buer paa den sydlige Halvdel af Himlen. Ved Efteraars- og Jævndøgnstider gaar Solen op lige i Øst og ned i Vest. Andre Tider paa Aaret gaar den op mere i Nord eller mere i Syd. Ved Polerne ses Solen ved Foraars jævndøgn at gaa aldeles rundt om Horisonten, derefter stiger den, stadig gaaende i Dagbuer, parallelt med Horisonten, indtil den ved Sommersolhverstid gaar højst, hvorefter den synker, indtil den ved Efteraarsjævndøgn atter beskriver sin Bane langs Horisonten Efterfølgende Tabel viser Længden af den længste Dag paa for- skellige Steder: Nordlig Bredde. Ækvator ....... 5°............. 10°............ 15°____________ 20°____________ 25°____________ 30°____________ 35°____________ Dagens Længde. __________ 12 Timer 0 Min. .......... 12 „ 17....„ ........................... 12 „ 35 „ __________ 12 „ 53 „ __________ 13 „ 13 „ __________ 13 „ 34 „ __________......... 13 „ 56 „ __________ 14 „ 22 „