Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Astronomi.
271
Nordlig Bredde. Dagens Længde.
40°............ 14 Timer 51 Min.
45»....................... 15 „ 26 „
50°....................... 16 „ 9 „
»°........................ 17 „ 7 „
60“....................... 18 „ 30 „
®>°....................... 21 „ 9 ,
66° 32' (Polarkredsen).... 24 „ 0 „
824. Hvad forstaas der ved Præcession?
Ækvatorens og Jordbanens Plan skærer hinanden efter den Linie,
som forener Jævndøgnspunkterne, se Fig. 160. Denne Linie drejer sig
yderst langsomt i en Retning modsat den, hvori Jorden bevæger sig i
Banen. Som Følge af denne Bevægelse hos Jævndøgnslinien kommer
ogsaa Jævndøgnspunkterne til at bevæge sig ud efter Jord banen. Stør-
relsen af denne Forflytning er 50" pr. Aar, en Længde, som Jorden
tilbagelægger paa 20 Minutter. Aarsagen til denne Drejning ligger i
Solens og Maanens Indflydelse paa Jordens omdrejende Bevægelse.
Man kan simplest forklare dette paa følgende Maade. DaJorden ikke er
helt kugleformig, men fladtrykt ved Polerne, tiltrækkes Ækvatoren mere
af bolen end de øvrige Dele af Jorden; derved fremkaldes en langsom
Drejen af Jordaksen. Men forandres Jordaksens Stilling, maa samtidig
det mod Aksen vinkelrette Ækvatorplan forandre Hældning, hvorved
denne tilbagegaaen.de Bevægelse af Jævndøgnslinien opstaar. Som Følge
af denne Bevægelse gennemgaar Jævndøgnspunkterne hele Jordbanen i
en Tid af 25,868 Aar.
825. Hvad er Nutation?
Omtrent i Midten af det attende Aarhundrede paaviste den
engelske Astronom Bradley ved Observationer, at Jordaksen, foruden
at den foretager den i foregaaende Stykke omtalte Drejning, bevæger sig
i en lille Bane omkring den Stilling, den som Følge af Præcessionen burde
indtage. Denne Bevægelse, som fuldbyrdes i 182/a Aar, kaldes Nutation.
826. Hvad forstaas der ved Dyrekredsen eller Zodiaken?
Fortidens Astronomer har inddelt Jordbanen i 12 lige store Dele
og givet dem Navn efter de Stjærnebilleder, de optager. Dyrekredsens
Billede er regnede fra Foraarsjævndøgnspunktet: Vædderen, Tyren,
Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten
Stenbukken, Vandmanden og Fiskene.
Jorden befinder sig da 1 Maaned i hvert Tegn. For os Menne-