Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

272 Astronomi. sker synes det at være Solen, som gennemvandrer Jordbanen og Dyre- kredsen paa et Aar. Paa Hipparkos’ Tid (Aar 150 f. Kr.) laa Foraarsjævndøgiispmiktet ved Begyndelsen af Vædderens Stjærnebillede, men som Følge af Præcession er Foraarsjævndøgnspunktet i den derefter forløbne Tid gaaet tilbage, saa at det nu ligger i Stjærnebilledet Fiskene. Man kalder dog endnu vedblivende den første Tolvtedel af Jordbanen for Vædderens Billede. Derved kommer Navnene i Jordbauen ikke til at stemme med Stjærnebillederne. 827. Hvad forstaas der ved Stjærnedøgn og Soldøgn? Tiden mellem to paa hinanden følgende Tilfælde, i hvilke en og samme Stjærne staar lige i Syd (gaar igennem Meridianen), kaldes Stjærnedøgn. Den Tid derimod, som hengaar fra at Solen staar lige i Syd den ene Dag, indtil det samme indtræffer næste Dag, kaldes et Soldøgn. Som Følge af Solens synlige Bevægelse paa Himmelhvælvingen mod Øst kommer Solen senere igen i Meridianen, end om den var stille- staaende. Tidsforskellen er omtrent 4 Minutter. Stjærnedøgnet er Tidsmaalet for en fuldstændig Omdrejning af Jorden, derfor er det altid lige langt. Soldøgnet derimod, der skulde udgøre vort borgerlige Døgn, er ikke hele Aaret ens, da Solen ikke altid gaar lige hurtigt. Et saadant Døgn duer selvfølgelig ikke som Tidsmaaler. Man har derfor taget en tænkt Sol, r Middelsolen“, som bevæger - sig med samme Hastighed hele Aaret i Ækvator og som fuld- ender sit Omløb paa samme Tid som den virkelige Sol i Jordbanen. Tiden mellem to paa hinanden følgende Middelsolpassager gennem Me- ridianen i Syd kaldes Middelsoldøgnet og inddeles i 24 Timer. I Virke- ligheden gaar derfor et almindeligt Ulir ikke efter Solen, men efter en tænkt Sol, som hele Tiden gaar med samme Hastighed. Forskellem mellem virkelig Tid og Gennemsnitstid gaar højst op til 16 Minutter 20 Sekunder og kaldes Tidsækvation; i Almanaken vil man finde den anført for hver Dag. 828. Hvad forstaas der ved det sideriske og det tropiske Aar? Det sideriske Aar er den Tid, Jorden behøver for at gennemløbe sin Bane fra et „fast“ Punkt tilbage igen til samme Punkt. Det tropiske Aar er den Tid, Jorden behøver for at gaa fra Foraarsjævndøgnspunktet tilbage til samme Punkt. Som Følge af Præcession er det tropiske Aar 20 Minutter kortere end det sideriske. Det sideriske Aars Længde er i Gennemsnit; 365 Dage 6 T. 9 M. 10,4 S., det tropiske 365 D. 5 T. 48 M. 51,6 S.