Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 273 829. Hvorledes bestemmes det borgerlige Aar? Det mest iøjnefaldende Fænomen, hvis regelmæssige Skiften kunde tjene som Tidsmaaler over Døgnet, er Aarstiderne, der har deres Aarsag i Jordens Bevægelse i sin Bane. Det tropiske Aar, som stem- mer nøje overens med disse Omskiftelser, vilde derfor være mest pas- sende til at bestemme det borgerlige Aar. Men da det borgerlige Aar selvfølgelig af praktiske Hensyn maa indeholde et helt Antal Dage, vilde det snart skille sig fra det tropiske Aar og dermed ogsaa fra Aars- tiderne, hvorved der vilde opstaa stor Forvirring. Disse Vanskeligheder foranledigede Julius Cæsar til at at overdrage den ægyptiske Astronom Sosigenes det Hverv at reformere Tidsregningen. Sosigenes indførte som Tidsmaaler det tropiske Aar, hvilket han antog at være Bßö1/* Døgn. Det besluttedes endvidere, at man skulde regne 3 paa hverandre følgende Aar til 365 Døgn og til det fjerde Aar føje et Døgn, den saakaldte Skuddag. Paa denne Maade vilde Fejlen hvert fjerde Aar redresseres. Denne Forandring indførtes Aar 45 f. Kr. og kaldes den julianske Tidsregning eller gammel Stil. Da man anslog det tropiske Aar til 365V4 Døgn, gjorde man det omtrent 11 Minutter for langt. I Aarhundredernes Løb viste denne Fejl sig ganske tydeligt, saaledes at f. Eks. i Aaret 325 e. Kr., da der holdtes et Kirkemøde i Nicæa, Foraarsjævndøgn indtraf den 21. i Stedet for den 24. Marts. Gejstligheden, som nærmest for Kirkens Festers Skyld, var interesserede i Kalenderens Fuldkommenhed, troede at Fejlen laa i en eller anden Regnefejl og fastslog ved dette Møde, at Foraarsjævndøgn altid skulde sættes til den 21. Marts. Denne Rettelse var selvfølgelig ingen Forbedring, Aaret var vedblivende 11 Minutter for langt og Fejlen fbrøgedes hvert Aar. Det er let at regne ud, at den paa 128 Aar gaar op til paa det nærmeste 1 Døgn. Tilsidst gik det saa vidt, at Datoen ikke stemte overens med Aarstiden; Foraarsjævndøgn indtraf saaledes den 11, Marts. Da udstedte Paven, Gregorius den 13de, 1582 et Dekret, hvori det paabødes, at der fra Oktober Maaned samme Aar skulde bort- tages 10 Dage, saaledes at man efter den 4. Oktober skulde skrive den 15. Derved udelukkedes 10 Dage og Foraarsjævndøgn kom atter igen den 21. Marts. Endvidere blev det paabudt, at der paa 4C0 Aar skulde udslettes tre Skuddage. Dertil valgtes de 10 Aar, hvis to første Ciffre ikke kunde divideres med 4. Saaledes er Aarene 1700, 1800 og 1900 Skudaar efter gammel Stil, men ikke efter den gregorianske eller ny Stil. Derved hidførtes en væsenlig Forbedring, thi nu stemmer vort borgerlige Aar saa nøje overens med det tropiske, at Fejlen først efter 3200 Aar naaer op til et Døgn, i Danmark indførtes den ny Stil i Aaret 1700. Af evropæiske Lande er det kun Rusland, som endnu bibeholder den gamle Stil og saaledes for nærværende Tid er 12 Dage efter os i Datering. 18