Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meteorologi.
323
III-
►963. Hvilke meteorologiske Omstændigheder bestemmer Vejr-
liget ?
Luftens Temperatur, Fugtighed og Tryk, Vindens Retning og
Styrke, Skymængden, Luftelektriciteten m. m.
964. Er det muligt at forudsige det kommende Vejrlig?
Ved paa et enkelt Sted at iagttage de i foregaaende Svar omtalte
meteorologiske Forhold, er det umuligt at forudsige, hvorledes Vejret
vil blive. Alle Forudsigelser, som grunder sig paa visse astronomiske
Perioder eller regelmæssigt tilbagevendende Fænomener, er ligesaa lidt
tilforladelige. Den eneste videnskabelige Metode for Vejrspaadomme
er Indretningen af saakaldte synoptiske Kort for hver Dag. Ogsaa disse
Forudsigelser lader endnu særdeles meget tilbaga at ønske og liar i et-
hvert Tilfælde ikke Gyldighed for længere Tid end to å tre Dage.
965. Hvad forstaas der ved et synoptisk Kort?
Derved forstaas Kort, paa hvilke der for en stor Mængde Steder
(jo tiere, des bedre) for hver Dag angives den meteorologiske Tilstand,
saaledes som den paa samtlige Steder er herskende paa et og samme
Tidspunkt. Ad telegrafisk Vej indsendes der i de fleste evropæiske
Lande Vejropgivelser til Landets meteorologiske Central anstalt, som der-
efter giver Grundlaget for Udfærdigelsen af et synoptisk Kort. Paa denne
Maade erholder man et overskueligt Billede af Vejrforholdene over en
større eller mindre Del af Jorden, saaledes som de stiller sig i et og
samme Øjeblik.
De almindelige synoptiske Kort optager Lufttrykket, Vindens
Retning og Styrke, Skymængden, Arten af Nedbøren, medens samtidig
i en medfølgende Tabel angives Luftens Temperatur, Nedbørens Mængde
og Fugtighedsgraden.
Lufttrykkets Fordeling anskueliggøres ved at trække en Linie
gennem alle Steder med samtidig ens Barometerstand. Disse Linier,
som kaldes Isobarer, drages for hver femte Millimeter, og da det.
naturligvis kun sjældent indtræfler, at et Observationssted har et lige
5-Millimetertal, gaar Linierne kun undtagelsesvis gennem noget Obser-
vationssted, men drages mellem de enkelte Steder. Alle Barometer-
højderne er reducerede til, hvad de vilde være ved 0u og ved Hav-
tladen (875),
21*