Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

324 Meteorologi. Vindens Retning og Styrke angives ved Pile, som er anbragte ved hvert Observationssted og som viser i den Retning, hvorhen Vin- den blæser. Styrken angives ved det forskellige Antal Streger, som an- bringes paa Pileskaftet efter den Skala, som er angivet i Stykket 941. Skymængden angives paa den Maade, at den Cirkel, som paa Kortet betegner Observationsstedet, ved klart Vejr er tom eller fyldt for en eller flere Fjerdedeles Vedkommende (angivende fem Grader: klart n. klart, halvklart, n. skyet, skyet. Arten af Nedbøren (Regn, Sne, Hagel) angives ved særlige Tegn paa Kortet ved hvert Observationssted. 966. Hvad forst aas der ved et Barometerminimum eller Storm- centrum? Derved forstaas den laveste Barometerstand paa Kortet. Omkring det Sted, hvor Barometret staar lavest, blæser der hæftige Vinde i alle mulige .Retninger, men paa alle Steder mere eller mindre skraat ind imod Centrum. Stormcentrets omtrentlige Beliggenhed i Forhold til Vindretningen bestemmes let efter en af den hollandske Meteorolog Buys Ballot angiven Lov, som lyder saaledes: Vinden blæser i en Ret- ning, der danner 00 å 80 Graders Vinkel med Radien (Gradienten, se St. 9(58) til Isobaren. I en mere populær Form lyder Loven saaledes: den, som staar med Hyggen vendt imod Vinden, har Stormcentret foran sig Hdt tilvenstre. 967. Hvad er Grunden ti], at Vinden blæser skraat ind imod Stormcentret? Man kunde formode, at Luften vilde bevæge sig lige ind imod Stormcentret, hvor Luftfortyndingen er størst. Den vigtigste Aarsag til Vindretningens Afvigelse fra Radiens Retning er Jordens omdrejende Bevægelse. Paa den nordlige Halvkugle foraarsager denne en Afvigelse tilhøjre, paa den sydlige Halvkugle en Afvigelse tilvenstre. Paa den nord- lige Halvkugle hvirvler saaledes Vinden omkring et Stormcentrum i Retning, modsat Visernes Gang paa et Uhr. 968. Hvad forstaas der ved Gradient? Jo tættere Isobarerne ligger hverandre, desto stærkere blæser det. Aarsagen hertil er ganske simpel. Ligger Isobarerne hverandre nær, saa betyder dette, at man ikke behover at flytte sig mange Mil paa Joriltiadeii, for at Barometeret skal forandre sig 5 Millimeter. Langs en og samme Isobar findes der ingen Forskel i Lufttrykket. Træk- ker man derimod en Linie vinkelret fra en Isobar til den næste.