ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
326 Meteorologi. bindelse med Vindens Hastighed. Vindhastigheden beror nærmest paa Gradientens (968) Størrelse. Jo nærmere Isobarerne ligger hverandre, desto stærkere blæser Vinden. Barometerminima bevæger sig i Almin- delighed med en betydelig Hastighed; ude paa Havet gaar de hurti- gere, end naar de kommer ind over Land. Deres Bevægelse er i højeste Grad uregelmæssig; undertiden kan de ligge stille over et Sted i flere Dage, undertiden bevæger de sig med en Hastighed af 12 Mil i Timen. 973. Hvilken Indflydelse har et sig nærmende Uvejrscentrum paa Vejret? Foran Centrum kan man vente skyet Himmel, faldende Baro- meter, Stigen i Luftens Temperatur. Ligger Isobarerne hverandre nær, kan man vente haard Blæst. Jo mere Centret nærmer sig etSted, desto sandsynligere er det, at det bliver Regn. Naar Stormcentret er passeret, stiger Barometret, Fugtigheden aftager, d. v. s. Himlen klarer op, og Temperaturen falder. 974. Hvilke Vejrforhold følger der med et Barometermaksimum ? Naar Luften strømmer ud fra et Barometermaksimum til Steder med lavere Lufttryk, maa den bortgaaende Luft erstattes af ny Luft, naar det høje Lufttryk skal kunne vare ved. I et Barometermaksimum maa derfor Luft fra de øvre Luftlag synke ned imod Jorden. Denne Luft er selvfølgelig fattig paa Vanddampe. Under sin Synken sammen- presses Luften, hvorved den ophedes (290) og dens Ævne til at opløse Vanddamp yderligere forøges. Luften i et Barometermaksimum er der- for klar og tør, d. v. s. fører smukt Vejr med sig. En Følge af den klare skyfri Himmel bliver, at Steder, over hvilke der ligger et Baro- metermaksimum, om Vinteren har særdeles lav Temperatur. Med et Maksimum følger der om Vinteren oftest Kulde. Barometermaksima bevæger sig meget langsommere end Minima og kan ligge stille over et Sted i flere Uger.