ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 329 De Tal, som angiver i hvilke Kvanta de kemiske Elementarstoffe! indgaar deres Forbindelser mod hverandre, kaldes Atomvægte; de er med den yderste Omhu blevne bestemte af dette Aarhundred.es mest fremragende Kemikere: Richter, Dalton, Gay-Lussac, Berze- lius o. a. Disse Tal (se Tabellerne paa Side 331) danner Basis eller Grund" lag for alle videnskabelige Beregninger i Kemien. Man betegner den beregnende Kemi med Navnet Støchiometri (Kunsten at maale Grund stofferne eller Grundbestanddelene) og de ved Hjælp af Atomvægt- tallene udførte Beregninger kaldes støcbiometriske. Den kemiske Forbindelses Væsen bestaar altsaa deri, at den er freingaaet af en Forbindelse af ganske bestemte Mængder af de i den indeholdte Grund- stoffer. Er det sidste ikke Tilfældet, og finder man derimod i et Legeme eller Stof dettes Bestanddele ren tilfældigt eller vilkaarligt blandede, saa er Legemet i n g e n kemisk Forbindelse, men simpelt hen en meka- nisk Blanding af forskellige Bestanddele. Vandet er en kemisk For- bindelse, fordi de to Bestanddele i det, Ilt og Brint, stedse forekommer deri i Vægtforholdet 8 : 1. Luften derimod er ikke nogen kemisk For- bindelse, eftersom Mængde-Forholdene af dens Bestanddele (Ilt, Kvæl- stof, Vanddamp, Kulsyre, Ammoniak) ikke overalt og til enhver Tid er nøjagtigt de samme; Teglsten, Glas, Mælk, 01, Vin er kun inderlige Blandinger af de Bestanddele, hvoraf de er sammensatte, men ikke kemiske Forbindelser; til de sidste maa man bl. a. regne krystalliseret Alun, Soda, Bittersalt, Kalisalpeter, Blysukker, Jernvitriol, Kobbervitriol, Stivelse, Gummi, Sukker, Alkohol, Eddikesyre, Kulsyre, Svovlsyre og Tusinder af andre kemiske Præparater eller Kemikalier. Der staar endnu tilbage for os at sige nogle Ord om Oprindelsen og Betydningen af Ordet Typeteori eller Substitutionsteori. Det er nemlig lykkedes nogle af vore mest udmærkede. Kemikere at føre dot store Flertal af samtlige kemiske Forbindelser i Henseende til deres kemiske Bygning eller deres kemiske Konstitution tilbage til 4, resp. 6, højst simple Grundformer eller Typer. Kemikeren Gerhardt i 11 Paris indførte Saltsyre-Typen H Cl eller øp d. v. s. han paaviste, at store Rækker af kemiske Forbindelser var beslægtede med Saltsyrens Sammensætning. De berømte Kemikere Würtz (Paris) og A. W. Hoff- mann (Berlin) opdagede Ammoniak-Typen: Ha N eller: H N H Den engelske Kemiker Williamson paaviste Vandtypen H2 O eller: Hlo i talrige komiske Forbindelser og Professor Kekulé i Bonn G ru begas- Typ en: