Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

328 Kemi. og 6 Atomer Ilt (C57 Hi 10 Oe). (M. H. t. til de kemiske Tegn se Pag. 331). En Molekul Vand (H2 0) bestaar af 3 Atomer, og af disse er de 2 Atomer Brint (H) og 1 Atom Ilt (O). Kommer Vand i Berøring med Natriummetal, saa opløses som bekendt Vandet, medens Brintluft fri- gøres; af Vandet frigøres 1 Atom (H), og i Stedet derfor indtræder der i Forbindelsen 1 Atom Natrium, saa at man erholcler HNaO (Æts- natron). Vi ser af dette Eksempel, at Vandmolekulen er kemisk dele- lig; det samme er Tilfældet med alle andre Molekuler. Det enkelte Atom er imidlertid, selv kemisk, ikke mere deleligt, det er alteaa absolut 11 deleligt og skylder denne Om- stændighed sit Navn. — Til Orientering skal det endnu tilføjes, at Tallene til højre ved Foden af de kemiske Tegn stedse betegner i hvor mange Atomer det paagældeude Grundstof indeholdes i en Forbindelse; er der ingen Tal angivet, saa er det dermed sagt, at der kun er en Atom tilstede af det paagældeude Grundstof. Kalk har den kemiske Formel: C a C O3; man siger derfor: en Molekul Kalk bestaar af 1 Atom Kalciummetal, 1 Atom Kulstof og 3 Atomer Ilt. Druesukker har Form- len Ce H12 Oe, d. v. s. 1 Molekul Druesukker indeholder 6 Atomer Kul- stof, 12 Atomer Brint og 6 Atomer Ilt. — Enhver kemisk Formel be- tegner først e n Molekul af den Forbindelse, der udtrykkes ved Formlen. Læser man Formlen C2 He O, saa betyder denne 1 Molekul Alkohol; Formlen C2 Hi O2 betyder 1 Molekul Eddikesyre; C O2 betyder 1 Mo- lekul Kulsyre; Na Cl læses som en Molekul Klornatrium; H2SO4 be- tyder 1 Molekul Svovlsyre o. s. v.; skal der udtrykkes 2 eller flere end 2 Molekuler, saa sætter man Antallet af Molekulerne foran Formlen; altsaa 2 C2 He O betyder 2 Molekuler xA.lkoh.ol; 3 Na Cl betyder 3 Mole- kuler Klornatrium eller Kogsalt o. s. v. Det maa endvidere fremhæves, at de utallige kemiske Forbindel- ser, som forekommer i Naturen eller fremstilles i Kemikerens Labora- torium, ikke er Produkter af‘ rent tilfældige Forbindelser af kemiske Elementarstoffer, tilfældige eller vilkaai’lige i Henseende til Antallet og Mængdeforholdet af disse Stoffer. Den. vigtigste Lov i Kemien lyder tværtimod, saaledes: Enhver kemisk Forbindelse af to Elementarstoffer, enhver kemisk For- bindelse overhovedet, sker altid efter aldeles bestemte Vægtforhold af de i For- bindelsen indtrædende Elementarstoffer. Naar f. Eks. Stofferne Klor og Natrium indgaar en kemisk For- bindelse til Klornatrium eller Kogsalt, saa gaar stedse 23 Vægtdele Natrium sammen med 35,5 Vægtdele Klor og giver følgelig 58,5 Vægt- dele Kogsalt, eller sønderdeler man et nøjagtigt bestemt Kvantum Kog- salt, f. Eks. 1 Gram eller 100 Centigram, i sine Bestanddele, Klor og Natrium, saa vil man efter Sønderdelingen erholde 61 Centigram Klor og 39 Centigram Natrium i (i hele Tal); 61 forholder sig imidlertid til 39 som 35,6 til 23,