Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
337
Virkning, d. v. s. beskytter imod Forraadnelse og dertil i ringe Mængder
er ganske uskadelig.
982. Hvorfor maa man ved Opfangning af Ilt i Cylindre og
Flasker i Forvejen fylde disse med Vand?
Fordi Vandet fuldstændig fortrænger den i Flasken indeholdte
Luft; man erholder paa den Maade kun Ilt og ikke en Blanding af
Luft og Ilt.
983. Hvorfor kan man lade en med Ilt fyldt Cylinder staa
aaben i længere Tid, uden at Ilten strømmer ud af Cylinderen?
Fordi Ilten har større Vægtfylde end Luften; den bliver derfor
en rum Tid i Cylinderen, men blander sig lidt efter lidt ifølge Diffu-
sionens Love (den gensidige Gennemtrængelighed) med Luften, idet denne
trænger ind i Cylinderen, medens Ilten, som Følge af sin Udvidekrafb,
undviger.
984. Hvorfor brænder glødende Legemer, som Træ, Svamp,
Trækul, Væge, Lunte, Tobak (Cigar), i ren Ilt med Flamme,
medens de som bekendt i almindelig Luft sjældent eller aldrig
viser dette Fænomen?
Fordi der ved enhver Forbrænding fortættes Ilt; jo mere der er
tilstede af denne, desto livligere er denne Fortætning og desto inten-
sivere ogsaa den Varme, som ved enhver Fortætning af et Stof bliver
fri. Det er altsaa klart, at der ved en Forbrænding i ren Ilt maa op-
staa en større Hede, end Tilfældet er ved en Forbrænding med den Ilt,
som indeholdes i vor Luft; demie intensivere Glødning udvikler af
Træet, Svampen o. s. v. luftformige Kulbrinter, som fremkalder Flammen.
985. Hvorfor brænder en Olielampe med blændende hvid
Flamme, naar man tilfører den ren Iltluft eller en Luft, som
indeholder mere Ilt end den almindelige atmosfæriske Luft?
Fordi Flammen ved Oliens Forbrænding med ren Ilt faar en
betydelig større Hede, end naar den forbrænder med Luftens Ilt. Den
enorme Hede i Flammen bringer derfor de i Flammen værende Kulstof-
partikler i Hvidglødning, og dette bevirker, at Flammen lyser.
986. Hvad er Grunden til, at man kan smælte Platin, hvis
Smæltepunkt ligger ved 2500° C., i en Spiritusflamme, naar man
leder ren Ilt ind i Flammen?
Fordi ogsaa Spiritusflammen under disse Omstændigheder naaer
en ganske overordenlig Grad af Hede, som er tilstrækkelig til at bringe
22