Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

352 Kemi. sigere og hurtigere, naar der er særlig Indtrædelsesaabning for den friske Luft. 1028. Hvorfor bedækkes Kobbertage og Broncestatuer i Aarenes Løb med et grønt Lag? Fordi den i Atmosfæren indeholdte Kulsyre viser en stærk Stræ- ben efter at forbinde sig med Kobber; der danner sig derfor et tyndt Overtræk af kulsurt Kobber, der gærne ses som Tegn paa en ærværdig Alder og kaldes grøn Patina. Denne Patina klæder ofte antike Broncer meget smukt, og moderne Broncevarer giver man denne Udsmykning ved at oversmøre dem med fint pulveriseret Grønspaan. Kulstof. Forbrænding; Svovl, Fosfor. De 3 Grundstoffer, Kulstof, Svovl og fosfor udmærker sig alle ved deres Brændbar- hed. Fosforet er endog brandfarligt; som vi har set paa de gammeldags Svovlstikker, antændes det ved let Gnidning mod hvilketsomhelst fast Stof; er det findelt, saa at det byder Luften en stor Overflade, da antændes det endog uden nogensomhelst Gnidning. Dets kemiske Tegn er P; i Naturen forekommer det aldrig gedigent, d. v. s. uden For- bindelser; der gives imidlertid en Række af fosforsure Forbindelser, deriblandt det fosfor- sure Kalkjord, som hist og her optræder i store Lejer (som saakaldt Fosforit, i Spa- nien, paa Sydhavsøerne) og skattes som Gødningsmiddel paa vore Marker og Haver. Paa Grund af sin Brandfarlighed maa Fosforet stedse opbevares under Vaad; man maa heller ikke skære det itu under Vandet i smaa Stykker, da man derved let kan paadi age sig yderst farlige Brandsaar. I den praktiske Kemi maa der i det hele taget anbefales den største Forsigtighed ved Omgangen med. Kemikalier; en Uforsigtighed, en Sorgløslied kan medføre sørgeligs Følger for ens hele Liv; det er intetsteds mere nødvendigt end i Kimicn at arbejde efter de givne Regler og med den største Samvittighedsfuldhed. 1 osforet er giftigt, og man bør derfor vogte sig for at lade Stykker deraf falde paa säarede Steder af Huden; de værste Betændelser, ja selv Døden kan blive følgen derat. Det opløser sig i Æter, endnu bedre i Svovlkulstof; i Mørke fosforescerer det, d. v. s. det lyser med et gulhvidt Lys. I Aaret 1850 opdagede Professor Schrøtter i Wien det røde Fosfor, soin er mindre brandfarligt og giftigt og heller ikke fosforescerer. Det bruges til Fremstilling af de Strygeflader, paa hvilke man antænder de nu brugelige Tændstikker. Fostoret blev allerede opdaget i Aaret 1669 af Alkemisterne Brand og Kunkel; de fremstillede det af Urin. Senere, i Aaret 1769, lærte Kemikerne G ahn og Scheele at fremstille det af Ben, hvilken Fremstillingsmaade endnu benyttes. I Aaret 1730 kostede et Lod Fosfor i England 5 Dukater; nu koster 1 Kilo c. 6 Kroner. Svovl, sulphur, liar det kemiske Tegn S; det viser i Reglen den bekendte gule Farve, dog gives der ogsaa rødt, sort og hvidt Svovl; disse forskellige Maader, livorpaa det forekommer, kalder man Modifikationer eller allotropiske Tilstande. Svovlet findes i Naturen ofte gedigent i Nærheden af V ulkaner (Ætna paa Sicilien); det cr end- videre tilstede i alle svovlsure Forbindelser, saaledes i Gibs (svovlsur Kalkjord), i Tung- spat (svovlsurt Baryt) og i alle Planter, Dyr og tillige i det menneskelige Legeme. Nogle