Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

358 Kemi. og andre Symptomer paa Forgiftning. Man maa derfor absolut fraraade Benyttelsen af saadanne Strygejern; anvendes de desuagtet, saa maa der i det mindste iagttages den Forsigtighedsregel, at Strygningen fore- tages for aabne Vinduer. 1043. Hvorfor skælner man mellem Kulilte og Kulsyre, da dog begge Luftarter er Forbindelser af Kulstof med Ilt? Fordi der i Kulsyren er dobbelt saa megen Ilt kemisk bunden som i Kulilten. Forbrænder en Vægtdel Kulstof, f. Eks. 1 Kilo, til Kulsyre, saa bindes der kemisk ved Forbrændingen 22/s Kilo Ilt; skal Forbrændingsproduktet være Kulilte, saa ^bindes kun Halvdelen, altsaa lVs Kilo Ilt. Kulsyre og Kulilte har derfor ogsaa væsenligt forskellige Egenskaber; saaledes lader Kulsyren sig under stærkt Tryk fortætte til en Væske, hvad der ved Kulilte er yderst vanskeligt at opnaa. Kul- ilten er endvidere brændbar, kan altsaa tjene som Brændmateriale, hvad der ikke er Tilfældet med Kulsyren; den sidstnævnte er en mættet Forbindelse, Kulilte derimod ikke. Produktet ved Forbrændingen af Kulilte er Kulsyre. Den kemiske Formel for Kulsyre er CO2, medens Kulilte har Formlen CO, d. v. s. at der i en Molekul Kulsyre er 1 Atom Kulstof forbunden med 2 Atomer Ilt, i Kulilten 1 Atom Kulstof med 1 Atom Ilt. Begge Luftarter er giftige og ubrugelige til Indaanding; Kulilte er imidlertid ulige farligere end Kulsyre. Kulilten er farveløs og uden Lugt og Smag; dens Vægtfylde er 0,97, d. v. s. den. har næsten samme Tyngde som Luften selv, den er brændbar og forbrænder med blaa Flamme til C O2. Den fremkommer ved Forbrænding af Kulstof, Træ, Tørv, Sten- og Brunkul, saasnart der ved Forbrændingen mangler Ilt, eller der ikke er den behørige Temperatur tilstede. Dette bliver Tilfældet, naar vi om Vinteren ved Fyring i vore Kakkelovne lukker Ventilerne og Ovndøren for hurtigt, forinden Brændmaterialet er fuldstæn- dig forbrændt. — Da selve Kulilten er lugtfri, saa kan det kun betragtes som heldigt, at der i Reglen ved daarlig Forbrænding foruden Kulilten samtidigt opstaar andre Luftarter, som Kulbrinte, Cyanforbindelser o. a., som har en ganske karakteristisk Lugt; denne advarer os da imod den nære Fare. 1044. Hvorfor forbrænder ikke de os omgivende Møbler, vore Klæder, vort Brænde og vore Kul, da de dog er brændbare og der er tilstrækkelig Ilt tilstede i Luftén? Fordi der til enhver Forbrænding udkræves en bestemt Antæn- delsestemperatur for Brændstoffet. I de fleste Tilfælde er denne en Glødningstemperatur, d. v. s. ikke under 800° R. Nu har imidlertid vore Møbler, vort Brændsel o. a. under almindelige Omstændigheder