Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
359
samme Temperatur som Luften i Værelserne, d. v. s. 12—16° R., er alt-
saa overordenlig langt fjærnede fra deres Antændelsestemperatur og
derfor kan de heller ikke forbrænde; dette vil først ske, naar man ved
Antændelse med brændende Legemer meddeler Genstandene den nød-
vendige Antændelsestemperatur.
1045. Hvorfor benytter man i Smedier en Blæsebælg, medens vi
ikke har en saadan nødig til vore Kakkelovne og Komfurer?
Fordi man i Smedien hurtigt vil have Jernet rødglødende; man
behøver altsaa et Baal med intensiv Hede. Man opnaar dette ved, fra
en Blæsebælg at blæse Luft ind i Flammen. Forbrændingen bliver
livligere, fordi der føres mere Luft til i en given Tid, og som Følge deraf
stiger Forbrændingsvarmen, d. v. s. den ved Forbrændingen fremkaldte
Varme. Havde man ren Ilt til Fødning af Ilden, saa vilde Arbejdet,
ved at opvarme og smedde Jernet gaa endnu hurtigere fra Haanden.
For vore Baal i Køkken og Kakkelovn er det ved Forbrændingen selv
fremkaldte Lufttræk tilstrækkeligt.
1046. Hvorfor brænder en Lampe med Glas godt, medens den
samme Flamme uden G-las brænder mat og oser?
Fordi Lufttrækket, d. v. s. Tilførslen af frisk iltholdig Luft, ved
Anvendelse af et Lampeglas er rigeligere. Lufttrækket er desto livligere,
jo større Forskellen er mellem de undvigende Forbrændiugsluftarters
Temperatur og den Temperatur, Luften i Værelset har. Holdes de glø-
dende varme Forbrændingsluftarter (i Reglen Kulsyre CO2 og Vand-
damp H2O) tæt sammen ved det snævre Lampeglas, saa er de, naar de
strømmer ud fra Glasset, endnu glødende varme, og Temperaturforskellen
mellem dem og Luften i Værelset andrager endnu henved 1000°. Mang-
ler imidlertid Lampeglasset, saa strømmer Forbrændingsluftarterne bort
til alle Sider og af køles derved saa meget af den kolde Luft, at Luft-
trækket kun bliver svagt og saaledes ikke tilfører Flammen tilstrækkelig
Ilt; Forbrændingen bliver straks daar lig eller ufuldstændig, som man
let vil bemærke paa Dannelsen af Røg eller Os.
1047. Hvorfor ryger de fleste Skorstene, medens en godt bræn-
dende Lampe slet ikke udvikler Røg?
Fordi vore Fyranlæg ofte er meget mangelfulde, og der ikke
tages tilstrækkelig Hensyn til den nødvendige Tilførsel af frisk iltholdig
Luft; tillige bliver der ofte i Henseende til Skorstenenes Dimensioner,
deres Højde og Tværsnit begaaet Fejl, som straks giver Anledning til
Udvikling af Røg. rygende Skorsten vidner om en daarlig For-