Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
361
Flammen hvidglødende, udstraaler et klart intensivt Lys og forbrænder
lidt efter lidt, medens der stadig udskiller sig nyt Kulstof fra Brænd-
materialet. Holder man et Knivsblad eller en anden god Varmeleder i
Flammen paa en Olielampe, saa vil noget af det Kulstof, der gløder i
denne, afsætte sig paa Bladet og tilsode det, hvad der ikke vil ske i
en Spiritusflamme. Flammerne af fede og æteriske Olier er, paa Grund
af deres store Kulstofindhold, sodende, Vinaandsflammen ikke. Blander
man Lysgas før dens Forbrænding med Luft, saa erholder man en mat,
ik e lysende, men heller ikke sodende Flamme. Den saakaldte Bun-
senske Brænder for Lysgas tilsteder efter Behag Brugen af den lysende
eller den matte Gasflamme. De saa yndede Gaskogeapparater forbræn-
der Lysgas, blandet med Luft, er altsaa i Grunden Bmisenske Brændere.
Flammerne i disse Apparater lyser ikke, men er desuagtet meget varme,
og vi kan med dem koge, bage og stege, hurtigt opvarme Metalgenstande,
ja endog ophede dem til Glødning, uden at de bliver sodede. I Hus-
holdning og Industri bliver der derfor gjort den mest udstrakte Anven-
delse af Gaskoge- og Gasvarmeapparaterne.
1051. Hvorfor er Røgen fra vore Skorstene snart graa, snart
sort?
Fordi den indeholder snart mere, snart mindre yderst fint-
delt Kulstof; jo større Indholdet af Kulstoffet er, desto mørkere er
Røgen og omvendt. Da Kulstof imidlertid er brændbart, saa er det
indlysende, at der med en meget mørk Røg er forbundet et ikke ube-
tydeligt Tab af Brændmateriale. Røgen indeholder foruden Kulstof
endnu følgende Bestanddele: Kulilte, Kulsyre, lette og tunge Kul-
brinter, Cyanluft, Ammoniakluft, Vanddampe, Tjæredampe,
Dampe at Træeddikesyre, Træ alkohol og Kreosot, af hvilke
de med spærrede Typer trykte alle er brændbare. Røg og Spild af
Brændstof er stedse uadskilleligt forbundne, og man begriber derfor
Pyroteknikernes Bestræbelser for at anbringe gode Røgforbrændings-
indretninger ved Dampkedelanlæg. Det bedste er selvfølgeligt at ind-
rette alle Forbrændinger saaledes, at de slet ingen Røg giver. Dette vil
imidlertid først blive Tilfældet, naar vi til Fyring anvender Luftarter
istedetfor faste Brændmaterialer.
1052. Hvorfor bliver der ved Forbrænding af Træ, Stenkul,
Brunkul og Tørv Aske tilbage, medens Petroleum, Roeolie og
Spiritus ingen Aske efterlader?
Fordi der i Træ, Tørv og Kul indeholdes flere eller færre mine-
ralske Stoffer, der som uforbrændelige Legemer eller Aske bliver til-
bage paa Fyrstedet. De flydende Brændstoffer indeholder ingen saa-