ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 371 1075. Hvorfor maa man, ved Fremstilling af Klor, kun anvende meget ringe Hede, medens en livlig Rødglødhede er nødvendig ved Fremstilling af Ilt? .bordi de kemiske Forbindelser ikke altid sønderdeles ved Glød- hede, men undertiden ved langt mindre Varme; Saltsyre er imidlertid og- saa meget virksom ved Opløsning af Forbindelser. Fri Syrer, som Salt- syre, Svovlsyre og Salpetersyre, indvirker stedse mere eller mindre hæftigt og forstyrrende paa andre Stoffer; indvirker de begge, Varme og Syre samtidigt, da er det tilstrækkeligt at anvende endog svag Varme. 1076. Hvorfor bliver vore Spejle ubrugelige, naar vi i vore Beboelsesværelser ryger med Kl nr? Fordi Klor indgaar en kemisk Forbindelse med det Tin-Amal- gam, som er paa Bagsiden af vore Spejle, hvorved Spejlbe.lægningeH fuldstændig taber sin Glands. Spejlet er aldeles ødelagt og kan kun ved ny Belægning atter gøres brugeligt. Ogsaa paa Metaldørhaand- tag og andre Metalgenstande indvirker Klor ved Desinfektion; man maa derfor før dennes ßegyndelse fjærne Spejlene og omvikle de ikke-ilyttelige Genstande med Halm eller Klude, for at Kloret ikke skal virke paa dem. 1077. Hvorfor bliver Stoffer, farvede med Indigo, blegede af Klor, medens Tøjer, farvede med Pariserblaat, beholder deres blaa Farve? Fordi Klor kun udøver sin let aflarvende eller blegende Virkning paa organiske Farvestoffer, d. v. s. saadanne, der stammer fra Plante- eller Dyreriget (denne vigtige Opdagelse er gjort af den franske Kemiker Berthollet 1784), medens det ikke formaar at angribe Mineralfarver som Pariserblaat. 1078. Hvorfor udvikler Klor sig langt hurtigere af Klorkalk, naar man overhælder denne med Eddike, end naar man lader den staa tør, ikke fugtet med Syrer? 5 ordi Klorkalk er uuderklorsur Kalkjord, og den blegende Kraft ligger i Underklorsyren. Hælder man Eddike eller stærkt fortyndet Svovlsyre over Klorkalken, saa gør denne Underklorsyren resp. Klo- ret fri af dens Forbindelse med Kalken, og vi har hurtigt og kraftigt Virkningen af Kloret. Den i Luften indeholdte Kulsyre virker natur- ligvis paa samme Maade som Eddikesyren og Svovlsyren, men ikke, nær saa energisk; deraf den svage Virkning af tørt anvendt Klorkalk. 24*