Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 372 1079. Hvorfor virker Klorkalken ikke mere, naar den har hen- staaet i længere Tid i Glas uden lufttæt Lukke? Fordi Luftens Kulsyre virker paa Klorkalken i aabne Glas og sønderdeler den, hvorved Underklorsyren, altsaa det blegende Stof, bliver fri og ubenyttet undviger i Atmosfæren. I Glassene findes der tilsidst kun kulsur Kalk, altsaa et ganske andet Legeme end Klorkalk. Man maa derfor omhyggeligt tillukke Glas, hvori der opbevares Klorkalk. 1080. Hvorfor opstaar der en Ildregn, naar man ryster fint pulveriseret Antimonmetal i en Flaske med Klor? Fordi Klor ved Berøring med den fintdelte Antimon indgaar en kemisk Forbindelse med denne til Antimonpentaklorid (SbCh) (Sb, For- kortelse af Stibium, betyder Antimon); ved den herved stedfindende Fortætning af Kloret frigøres der saa megen Varme, at Partiklerne kommer i livlig Glød, og Forbindelsen forvandler sig til en hvid Damp af en yderst stikkende Lugt og højst farlig Indflydelse paa vore Aandedrætsorganer. Man maa derfor hurtigst bringe Flasken med dens dampformige Indhold bort fra Menneskers Nærhed. 1081. Hvorfor maa man fugte kulørt Linned eller Bomuldstøj med Vand, inden man bleger det med Klor? Fordi Vandet livligt absorberer Klorluften, dernæst ogsaa fordi Vandet gennemtrænger Traadene i Vævet og paa den Maade bringer Kloret i inderlig Berøring med de farvede Traade; Blegningen foregaar altsaa hurtigere med vaade Tøjer end med tørre. 1082. Hvorfor virker det saakaldte Blegvand (Eau de Javelle) ligesom Klorkalk? Fordi der i Blegvand er opløst underklorsurt Kali eller uuder- klorsurt Natron, d. v. s. kemiske Forbindelser, i hvilke der, ligesom i Klorkalk, indeholdes Lnderklorsyre. Man kalder i Kemien alle Præpa- rater, som indeholder Underklorsyre (ChO), Blegsalte; man kan benytte dem alle paa samme Maade og i samme Øjemed. 1083. Hvorfor maa man være forsigtig ved Brugen af Blegvand til Vask? Fordi en for udstrakt Anvendelse heraf ødelægger Linnedet fuld- stændigt, idet der danner sig Hundreder af Smaahuller i det enkelte Stykke. En eneste Gangs uforsigtige Behandling af Linnedet med Blegvand