Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

388 Kemi. i Dag en skattet Artikel. Flertallet af Metaller har man dog først op- daget i dette Aarhundrede. I Aaret 1807 blev Humphry Davy ved Hjælp af den elektriske Strøm Opdager af Letmetallerne: Natrium, Barium, Strontium, Kalcium, Magnesium; de nyeste Opdagelser af Metallerne: Caesium, Rubidium, Thallium, Indium, Gallium, Skandium og andre i Indledningen nævnte, skylder vi Spektral-Analysen, den. epokegørende Opfindelse, der blev gjort af Professorerne Bunsen i Heidelberg og Kirchhoff i Berlin. Metallerne forekommer undertiden gedigent i Na- turen; i Keglen er de imidlertid bundne til Svovl, Arsenik, Ilt og andre elementære Stoffer. Vi kalder de Mineralier, som indeholder Tungmetaller, Ertser. I Bjærgene danner disse undertiden udstrakte Lejer eller Gange, som kan bestaa af de forskelligste Materialier, saaledes Kvarts, Kalk, Flusspat, Tangspat, Lerskifer o. a. I Hytter forarbejdes Erts for deraf at udvinde Metallerne. Udvindingen sker paa mangfoldige Maader og tidt med store Vanskeligheder; de dan- ner Grundlaget for den Videnskab, som man betegner med Navnet Metallurgi. Metallernes Egenskaber er meget talrige; man kan dele dem i 2 Grupper, de fysiske og de kemiske. Metallernes fysiske Egenskaber er følgende: De er ugennemsigtige, de er, med Undtagelse af Kviksølv, ved almindelig Temperatur faste, men smæltelige og flygtige; de lader sig hamre, udvide, strække, valse og trække ud i Traade; de er mere eller mindre elastiske 5 de har en vis Haardhedj de har en karakteristisk Farve; de har en stærk Glans; de har hverken Lugt eller Smag; de leder Varme og Elektricitet godt; de bliver ved Gnidning, Berøring, og Temperatur differencer elektriske, de optræder paa en særegen Maade overfor magnetiske Kræfter; de har Klang; de er i Reglen tungere end Vand. De kemiske Egenskaber er: de opløser sig i Vand eller Syre; de Heste forandrer sig i Luften ved Forbindelse med dennes Ilt, Svovlbrinte, Vand og Kulsyre; de forbinder sig med Svovl, Selen og Fosfor til de tilsvarende Svovl-, Selen- og Fosfor-Metaller; de forbinder sig med Klor, Jod, Brom og Fluor til Klor-, Jod-, Brom- og Fluor-Metaller; de er giftige, de farver Flammerne karakteristisk og giver karakteristiske Spektrer med Spektralapparatet; de kan krystallisere; de fleste forbrænder under Tilførsel af Ilt og i Reglen i G-lødhede til Metalilter (Metalaske).