Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 387 røde Karneol og Agat, den grønne Heliotrop med blodrøde Punkter, Krysopras, Jaspis og Opal. Vil man fremstille Kiselsyren i et kemisk Laboratorium, saa vælger man det i Vand opløselige Natronvandglas; man hælder noget heraf i et lille Bægerglas og tilsætter Saltsyre. Denne sidste fortrænger den i Vandglasset indeholdte Kiselsyre af dens For- bindelse med Natronet, og Kiselsyren, udskiller sig efter længere Hen- staaen og under Omrøring som en hvid geléagtig Masse, en højst interessant og overraskende kemisk Reaktion. 1118. Hvorfor forkuller og forbrænder et Stykke Vinsyre, naar man opheder det paa et Stykke tyndt Metalblik, medens dette ikke sker med Kiselsyren (Kvartssand)? Fordi Vinsyren er et organisk Stof og bestaar af Kulstof, Brint og Ilt, medens Kiselsyren (S1O2) er af mineralsk Natur og sammensat af Silicium og Ilt; Kulstof og Brint er begge let brændbare Grund- stoffer, Silicium ikke. Der er derfor intet paafaldende i, at Vinsyren ved Ophedning forkuller og forbrænder som et Stykke Træ eller Papir, da begge er sammensatte af de samme elementære Stoffer som Vinsyren. Kiselsyren derimod kan ikke forbrænde og forkulle, for det første, fordi den intet brændbart Grundstof indeholder, og for det andet, fordi den ikke indeholder Kulstof. Metallerne. Den anden større Afdeling af de kemiske Elementer eller Grund- stoffer omfatter de saakaldte M e t a 11 e r. Jern, Kobber, Bly, Tin, Guld, Sølv o. a. hører dertil, og er mere eller mindre bekendte for enhver Lægmand ved deres mangfoldige Anvendelse i Livet, saa vel i Industrien som i Hjemmet. Metaller er Materialier, af hvilke der, ligesom af Gavntræ og Stenarter, fremstilles Hundreder og Tusinder af de mest for- skellige Ting. Navnlig spiller Jernet i sine Afarter: Raajern (Støbe- jern), Staal og Smedejern, en storartet Eolle som Materiale til Frem- stilling af vore Kraft- og Arbejdsmaskiner, i vore Jernbaner og Tele- grafanlæg. Jernet er en vigtig Faktor i Folkenes Kulturliv; dets Be- tydning for Samkvemmet mellem Folkeslagene vokser med enhver ny Jernbane, der overgives til Benyttelse. Metallerne er ogsaa allerede i Oldtiden bievne stærkt benyttede; allerede længe før Kristi Fødsel kendte man Guld, Sølv, Kviksølv, Kobber, Bly, Tin og Jern. De gamle Grækeres Bronce, som hovedsagelig bestaar af Kobber og Tin, er endnu den Dag 25*