Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

386 Kemi. og den, der har Saar paa Fingrene, bør absolut afholde sig fra Eksperi- mentet. Selv om der kun kommer en Draabe Flussyre i Saaret, saa kan farlige Betændelser i Haanden eller hele Armen være Følgen. Forøvrigt optræder Flussyren her hovedsagelig som en hvid Damp. Leder man Dampen ind i Vand, saa faar man vandig Fluorbrintsyre; denne opbevares bedst i Beholdere af Platinmetal eller Flasker af Kaut- schuk. I de senere Aar har den af Amerikaneren Tilghman opfundne Fremgangsmaade med Sandblæsning skabt en livlig Konkurrence til Ætsning ved Flussyre; man er med denne i Stand til med fint Sand og ved Hjælp af en Chablon at erholde de fineste Tegninger paa Glas, mat paa glat Bund, idet man slynger Sandet i en vedvarende Straale ind mod Glastavlen og Chablonen; de Steder, der ikke dækkes af denne, bliver revne mat, de andre forbliver glatte. Der gives nu store Fa- brikker, indrettede paa Sandblæsning; dog er man ikke ophørt at an- vende Flussyreætsning; den er endog nødvendig, naar det drejer sig om Udførelsen af et smukt, korrekt Arbejde. 1116. Hvorfor opløses Guld i en Blanding af Saltsyre og Salpeter- syre, medens det er absolut uopløseligt i Saltsyre eller Salpeter- syre hver for sig? Fordi Guldet kun da kan forbinde sig med den i Saltsyren inde- holdte Klor , til Klorguld eller Guldklorid, naar paa samme Tid den i Salpetersyren (HC1) indeholdte Brint frigøres fra sin Forbindelse med Kloret. Dette sker nu derved, at Ilten i Salpetersyren ilter Brinten i Saltsyren til Ha O, hvorved rødbrune Salpetersyrlingdampe frigøres fra Salpetersyren. Saltsyre alene opløser ikke Guld, lige saa lidt Salpetersyre alene; det forbliver tværtimod ved hver af disse stærke Syrer ganske uforandret. Naar man derimod hælder de to Syrer sam- men, saa begynder Opløsningen, der bliver fuldstændig, saafremt der er nok af Syreblandingen. Man kalder en Blanding a± 2 Dele Saltsyre og 1 Del Salpetersyre -Kongevand, fordi dette opløser Guldet, Metallernes Konge, til en mørkerød Væske. 1117. Hvorfor fremstiller man i Laboratorier og kemiske Fa- brikker saa sjældent Kiselsyre? Fordi Kiselsyren (SiOä) forekommer i Naturen i saadanne Mas- ser og saa ren, at vi kan udnytte den umiddelbart, f. Eks. i Glas- fabrikationen. Det almindelige hvide Strandsand er næsten ren Kisel- syre, og den hvide Sandsten, Flintesten, Kvarts eller Bjærgkrystal be- staar ligeledes af Kiselsyre. I Naturen forekommer der endnu mange smuktfarvede Kvartser, som vi anvender til Smykker; vi skal saaledes nævne den violette Ametyst, den brunlige Avanturin, Chalcedon, den