Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

 Kemi. 385 man ser hvide Dampe opstige, som er Saltsyre. Man siger da, at Syren ryger, og taler om rygende Saltsyre saavelsom om rygende Salpeter- syre og Svovlsyre. Rygende Saltsyre er altid stærk eller koncen- treret Syre, med hvilken man maa omgaas med stor Forsigtighed. 1114. Hvorfor bliver Saltsyre og Eddikesyre ved Kogning svagere og mindre virksom? Fordi de nævnte Syrer er af en meget flygtig Natur og hurtigere gaar over til Damp end det Vand, med hvilket de er blandede. Koger man dem, saa vil der snart indtræde et Tidspunkt, da man i Kogekarret hovedsagelig kun har Vand tilbage, da Syren allerede er gaaet over i Luften i Dampform. Svovlsyren derimod er ikke saa flygtig. Man af- damper derfor stærkt vandholdig Svovlsyre i Blypander og Platinkedler og erholder derved en stærkere eller mere koncentreret Syre. 1115. Hvorfor bliver en Gl'asplade mat og ugennemsigtig, naar man lægger den over et Kar, fra hvilket der opstiger Dampe af Flussyre ? Fordi Flussyren eller Fluorbrintsyren ætser Glasset. Som be- kendt modstaar Glasset ellers alle skarpe, sure og ætsencLe Væsker i en ganske fortrinlig Grad, og denne Omstændighed kan Glasset takke for sin udstrakte Anvendelse i den praktiske Kemi. Kun Flussyren, en Fluorforbindelse (F1H), modstaar den ikke, fordi denne opløser Kisel- syren (SiOa), en Hovedbestanddel af Glasset. En Glastavle bliver derfor ugennemsigtig, ru. og mat paa de Steder, hvor Flussyren har Lejlighed til at virke. Tekniken har allige- vel forstaaet at udnytte denne tilsyneladende ufordelagtige Egenskab ved Flussyren i et bestemt Øjemed. Man kan nemlig ved dens Hjælp paa Glas fremkalde Graveringer eller Tegninger, som undertiden er af overordenlig Skønhed. Overtrækker man en Glasskive med Voks, og gra- verer med en Naal f. Eks. et Navnetræk i Vokset saa dybt, at Glasset be- røres, saa vil dette, naar man udsætter den graverede Voksside for Indvirk- ning af Flussyredampe, blive ætset paa de Steder, hvor det ved Gravérnaa- len er blevet befriet for Vokset. Flussyren fremstilles i en med Oliepapir afgnedet Morter at Porcellæn eller Serpentin; lægger man i denne noget fint stødt Flusspat, derpaa hælder saa megen stærk Svovlsyre, at der ved Omrøring med en Træpind opstaar en tynd Vælling, og bedækker man derpaa Morteren med Glaspladen, Vokssiden nedad, saa vil efter faa Timers Forløb Ætsningen være fuldendt. Det tilbageværende Voks afsmæltes med Forsigtighed, og Resten (jaernes fra Glaspladen med. Terpentinolie. Det udkræver nogen Færdighed at opnaa en god Glasætsning, og man maa endvidere være forsigtig med Flussyren; den virker yderst giftig, 25