ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
 Kemt. 401 1140. Hvorfor er en Træpind, som man har dyppet i en Salt- opløsning, efter at være bleven tør, bedækket med en glinsende Skorpe? Fordi Vandet fordamper, naar man tager Pinden op af Opløs- ningen og Saltet udskiller sig i smaa Krystaller paa Træet; derved bedækkes dette med en glinsende Skorpe af krystallinsk Salt. Man kan paa denne Maade pryde Træplader eller Grenstande af Træ, som smaa Kurve, Kroner, Templer, Taarne af Søjler, med Krystaller, far- vede og farveløse, naar man lader dem staa i længere Tid i Salt- opløsninger. 1141. Hvorfor giver en Alunopløsning større Krystaller, naar man lader den langsomt fordampe i Luften, end naar man afdamper den over Ild? i ordi der til en større Krystals Dannelse og Vækst udkræves lang Tid, Uger, Maaneder, ja selv Aar. Alunmolekulerne, der efter hidtil ukendte .Love skal vokse sammen til Alunkfystaller, behøver lid dertil, og de maa ikke forstyrres i den rigtige og regelmæssige Aflejring paa et bestemt Sted, i Reglen paa Bunden af et Kar eller paa en 1 raad, som er udspændt i Opløsningen. Denne Forstyrrelse ind- træder, naar for mange Molekuler paa en Gang udskiller sig fra Opløs- ningen ; naar man rører om i Opløsningen med en Træpind, et Stykke Glas ellei Metal, forstyrres Krystallisationen, aldeles, idet Krystallerne itubrydes ved Omrøringen? og man taar da som Resultat kun krystal- linske Masser. 1142. Hvorledes er det muligt ved Krystallisation at skille en mekanisk Blanding af Kogsalt og Kalisalpeteropløsning fra hinanden ? Derved, at Kalisalpeterkrystallets Form er en ganske anden end Kogsaltets; sidstnævnte krystalliserer i Tærninger, de første i sekskantede Søjler. Man har iagttaget, at det ene Salt i saadanne Tilfælde ikke er i Besiddelse af nogen Tiltrækningskraft overfor det andets Molekuler; en Adskillelse af Legemer er altsaa mulig ved Krystallisation. Det er ogsaa muligt, at den ene Substans’s Molekuler, f. Eks. Kogsaltets, udkry- stalliserer tidligere end Molekulerne i den anden opløste Substans. Denne sidste Operation kalder man Udskilning eller Rensning ved Om- krystallisering.