Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemt. 401
1140. Hvorfor er en Træpind, som man har dyppet i en Salt-
opløsning, efter at være bleven tør, bedækket med en glinsende
Skorpe?
Fordi Vandet fordamper, naar man tager Pinden op af Opløs-
ningen og Saltet udskiller sig i smaa Krystaller paa Træet; derved
bedækkes dette med en glinsende Skorpe af krystallinsk Salt. Man
kan paa denne Maade pryde Træplader eller Grenstande af Træ, som
smaa Kurve, Kroner, Templer, Taarne af Søjler, med Krystaller, far-
vede og farveløse, naar man lader dem staa i længere Tid i Salt-
opløsninger.
1141. Hvorfor giver en Alunopløsning større Krystaller, naar
man lader den langsomt fordampe i Luften, end naar man
afdamper den over Ild?
i ordi der til en større Krystals Dannelse og Vækst udkræves
lang Tid, Uger, Maaneder, ja selv Aar. Alunmolekulerne, der efter
hidtil ukendte .Love skal vokse sammen til Alunkfystaller, behøver
lid dertil, og de maa ikke forstyrres i den rigtige og regelmæssige
Aflejring paa et bestemt Sted, i Reglen paa Bunden af et Kar eller
paa en 1 raad, som er udspændt i Opløsningen. Denne Forstyrrelse ind-
træder, naar for mange Molekuler paa en Gang udskiller sig fra Opløs-
ningen ; naar man rører om i Opløsningen med en Træpind, et Stykke
Glas ellei Metal, forstyrres Krystallisationen, aldeles, idet Krystallerne
itubrydes ved Omrøringen? og man taar da som Resultat kun krystal-
linske Masser.
1142. Hvorledes er det muligt ved Krystallisation at skille en
mekanisk Blanding af Kogsalt og Kalisalpeteropløsning fra
hinanden ?
Derved, at Kalisalpeterkrystallets Form er en ganske anden end
Kogsaltets; sidstnævnte krystalliserer i Tærninger, de første i sekskantede
Søjler. Man har iagttaget, at det ene Salt i saadanne Tilfælde ikke er
i Besiddelse af nogen Tiltrækningskraft overfor det andets Molekuler;
en Adskillelse af Legemer er altsaa mulig ved Krystallisation. Det er
ogsaa muligt, at den ene Substans’s Molekuler, f. Eks. Kogsaltets, udkry-
stalliserer tidligere end Molekulerne i den anden opløste Substans.
Denne sidste Operation kalder man Udskilning eller Rensning ved Om-
krystallisering.