Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
414
Kemi.
særligt egnet til Gødning, som den til den vordende Plante af-
giver det Fosfor, der er saa uundværligt til Dannelsen af Æggehvide-
stoffer, ligesom Svovlet i Gibs eller svovlsur Kalk. De saakaldte
Fosforiter (Mineralier, der hovedsagelig bestaar af fosforsur Kalk) inde-
holdes i Guano, der kommer fra forskellige Øer i Sydhavet, fra Provinsen
Estremadura i Spanien og fra Lahndalen og nogle andre Egne i Tysk-
land. Da Fosforiterne kun med stor Vanskelighed opløses i Vand, saa
tilsættes de Svovlsyre; denne binder den største Del af den Kalk, som
indeholdes i Fosforiterne, og man har derved svovlsur Kalk; der opstaar
sur fosforsur Kalkjord, der er meget let opløselig i Vand. Man kalder i
Handelen de med Svovlsyren behandlede Fosforiter Superfosfater eller
svovlsurt Benmel. Navnet Benmel er berettiget derved, at Ben hoved-
sagelig ligeledes bestaar af fosforsur Kalk; allerede i lang Tid har
Landmanden og Gartneren kendt Benmelets (brændte og fint malede
Ben) Gødekraft. Betegnelsen svovlsurt Benmel skal antyde, at man
har at gøre med en Mineralgødning, der har en med det virkelige
Benmel beslægtet heldig Indvirkning paa Jordbunden. Indeholder alt-
saa en Jordbund kun lidt eller slet intet Kalk, saa kan man ved Be-
strøning med de før nævnte Kalkforbindelser faa den mere produktiv.
Da Mergelen bestaar af Kalk, Ler og Sand, saa er det klart, at den er
fortrinligt egnet til Forbedring af Jordbunden; ogsaa Mergel giver sig
til Kende ved, at den, overhældt med Saltsyre, bruser stærkt op. Jord-
bundens Gøduing med Kalk og andre Mineralier behøver ikke at gen-
tages hvert Aar, eftersom de paa Ageren bragte Mineralsalte ikke bliver
fuldstændig forbrugte ved én Høst.
1174. Hvorfor brændes Gibs, naar man vil benytte den til
Modellering?
Fordi den ubrændte Gibs, udrørt med Vand, ikke hærdes. Den
naturlige Gibssten indeholder 21 °/o Vand, altsaa ca. 1/b af sin Vægt.
Skal Gibs hærdes efter Udrøringen med Vand, saa maa det hele Vand-
indhold berøves den ved Brændingen (ved en Temperatur af 120—160°
C.). Først efter Forbrændingen er Gibsen ble ven i Stand til ved Op-
tagelse af Vand at blive stenhaard eller vende tilbage til sin naturlige
Tilstand. Ved denne fortræffelige Egenskab bliver den et ganske for-
trinligt Middel til Modellering, til Afformning og Afstøbning.
1175. Hvorfor maa Klorkalk og Klorkalcium ikke forveksles?
Fordi Klorkalcium (Ca Ch) og Klorkalk (Ca CI2 O2) er ganske
forskellige Præparater; det sidste indeholder 2 Atomer Ilt kemisk
bundet, medens det første slet ikke har Ilt i sin Formel. Klorkalk er
den allerede under Klor omtalte Blegkalk, som lugter af Klor, medens