Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 415 Klorkalcium slet ikke har nogen Lugt. Klorkalkens Anvendelse grun- der sig paa dens Indhold af Underklorsyrling (CI2O) resp. Klor, og finder Sted ved Blegning af Tøjer og til Desinfektion, medens Klor- kalcium benyttes i ganske andre Øjemed. Det vandfri Klorkalcium tørrer fugtige Luftarter; det vandholdige, krystalliserede benyttes til Fremkaldelse af høje Kuldegrader indtil 48,5° C , idet man blander det med Sne eller stødt Is; Opløsningerne af Klorkalcium i Vand anvendes tillige ved Ismaskiner. De fryser med overordenlig stor Vanskelig- hed; stiller man i disse yderst kolde Væsker Bøtter mecl Konditoris, Karaffer med Drikkevand, Vin o. a.. der skal afkøles, saa afkøles Ind- holdet af de nævnte Flasker og Bøsser meget hurtigt til Størkning. Klorkalk og Klorkalcium er saaledes meget forskellige Stoffer og maa ikke forveksles. 1176. Hvorfor maa Portlands Cement, hydraulisk Kalk og hy- draulisk Mørtel omhyggeligt beskyttes mod Fugtighed? Fordi alle disse saakaldte hydrauliske Mørtler, bragte i Berøring med Vand, hærdes’mere eller mindre hurtigt, ja bliver stenhaarde. Sker denne Hærdning mod Ens Vilje paa urette Tid og urette Sted, saa er alt det hærdede Cement ubrugeligt. Cement forholder sig altsaa nøjagtigt som brændt Gibsmel. Efter deres kemiske Sammensætninger er Cementerne imidlertid Silikater eller kiselsure Forbindelser, d. v. s. kiselsur Kalkjord, kiselsur Magnesia og kiselsur Lerjord, medens Gibs er et Sulfat, nemlig svovlsur Kalkjord. Cementet maa altid kun kort Tid før sin Forarbejdelse blandes med Vand og udrøres til en mere eller mindre stiv Vælling, hvilken man i Reglen tilsætter Sand. 1177. Hvorfor blander man undertiden Hvidkalk i Vandmørtel under Forarbejdningen? Fordi et betydeligt Indhold af brændt Kalk er absolut nødvendigt, naar Cementet skal hærdes under Vand. De kunstigt tilberedte Portlands- cementer har dette Kalkindhold, derimod ikke de naturligt forekom- mende, vulkanske Stenmasser, som er bekendte under Navnene Trass, Tuff, Trachyt, og som allerede af de gamle Romere benyttedes til Bygninger under Vandet. Naar man imidlertid blander de, f. Eks. i de saakaldte Trassmøller i Brohl- og Nettedalen paa den venstre Rhinbred, til fint Pulver malede Trassaten, som af Naturen har en saa ringe Kalkholdighed, med Hvidkalk og forarbejder den, saa erholder man en ganske fortrinlig Vandmørtel. 1178. Hvorfor kaldes Ætsmagnesia (Mg O) ogsaa Talkjord og Bitterjord? Da mange Magnesiaforbindelser, særlig Magnesiasilikaterne (Mer- skum, Spæksten, Talk, Asbest, Serpentin, Magnesiaglimmer) føles fedtede