Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 425 fjærnes ved Desinfektion med grøn Vitriol, Ammoniakluften sønder- deler Vitriolen i Svovlsyre og Jernforilte; den sidste forvandler sig under Indflydelse af Luftens Ilt til det nærmeste højere Iltningstrin, Jernilte, og fremkalder ved Hjælp af det sammen med Jernforbindelsen værende Vand de rustbrune Pletter af Jerniltehydrat. Svovlsyren i den grønne Vitriol indgaar en kemisk Forbindelse med Ammoniakluften til svovlsurt Ammon eller Ammoniaksulfat (Ams SO4); Ammoniakluften for- svinder og Desinfektionen har fundet Sted. Selv uden Tilstedeværelse af Ammoniak bedækkes grønne Jernvitriolkrystaller ved længere Hen- liggen i fugtig Luft med et brunt Lag, fordi Luftens Ilt forvandler Jernfbrilten til brunt Jerniltehydrat. 1198. Hvorfor farves en Lærredslap blaa, naar man først trækker den igennem en fortyndet Jernkloridoplesning og derefter gen- nem en Opløsning af gult Blodludsalt? Fordi der ved den gensidige Indvirkning af de to nævnte Op- løsninger, selv om de er nok saa stærkt fortyndede med Vand, op- staar Berlinerblaat, en intensiv blaa Farve, som fæster sig ved. Lærreds- trævlerne. Opløsningen af gult Blod ludsalt (Ferrocyankalium) er derfor et følsomt Reagens paa Jerniltesalte. Berlinerblaat fremstilledes først i Aaret 1704 af Diesbach i Berlin; det er en Dobbeltforbindelse af Jern- cyanyr og Jerncyanid; man anvender det i Farverierne til Farvning af Uld, Silke og Bomuld, saavelsom i Tøj trykkerierne og tillige som An- strygningsfarve for Træ, Papir m. m. Farverne kalder ogsaa Berliner- blaat for Kaliblaat, til Adskillelse fra Indigoblaat. 1199. Hvorfor farves friske Æbler paa Snitfladen blaasorte, naar man skærer dem over eller skræller dem med en Staalkniv? Fordi Æbler indeholder frie Syrer, som: Æblesyre, Garvesyre, Vinsyre o. a. Skærer man i dem med en Staalkniv, saa opløser enkelte Jern- eller Staalpartikler sig i Syrerne og frembringer derved blaasorte Forbindelser eller Salte af* garvesurt Jern, der i Grunden er det samme som det gamle blaasorte Grallusblæk. Skadeligt er dette Farvestof ikke; vil man undgaa det, saa maa man skære eller skrælle Æblerne med en Horn- eller Sølvkniv. 1200. Hvorfor mætter man undertiden Gavntræ med en Opløs- ning af Klorzink, Kobbervitriol, Stenkulstjæreolie o. a.? Fordi man har gjort den Iagttagelse, at visse Kemikalier, som Kobbervitriol, Klorzink, træeddikesurt Jern, kreosotholdige Olier, Kvik- sølvklorid etc., naar de i opløst Tilstand i længere Tid har været i For-