ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
426 Kemi. bindelse med Trætrævlerne, saa at disse er bievne mættede med de nævnte Opløsninger, bevarer Træet imod Forraadnelse. Det synes, som om Grunden til at de omtalte antiseptiske Kemikalier virker saa fordel- agtigt paa Træet, er den, at de bringer de i dette indeholdte Æggehvide- legemer til at løbe sammen (koagulere), i hvilken Tilstand de er be- skyttede imod Forraadnelse, idet Æggehvidestofferne, naar de nævnte Antiseptika ikke er tilvendte, hurtigst fordærves, d. v. s. gaar i For- raadnelse. Er den e begyndt paa et Sted, saa udbreder den sig ustandseligt og forholdsvis hurtigt til hele Træmassen. Æggehvide- stoffernes Koagulering ved Klorzink er saaledes et yderst anbefalelses- værdigt Middel til Konservering af Gavntræ, navnlig saadant, der kom- mer i Berøring med den fugtige Jord, som Jernbanes veller, Stakitpæle, Telegrafstænger o. m. a. 1201. Hvorfor anvender man Blykamre ved Fremstillingen af engelsk Svovlsyre? Fordi Svovlsyren, selv den. fortyndede Blykammersyre (den Syre, der samler sig i Blykamrene), angriber og ødelægger Bygge- materialier, som Træ, Sten, Metal (f. Eks. Zink og Kobber) og altsaa meget snart vilde gøre dem ubrugelige i den fabriksmæssige Drift. Bedst holder metallisk Bly sig. Store tykke Blyplader sammenloddes og fæstes paa bedste Maade til et svært Bjælkestillads; paa denne Maade opstaar Væggene, Loftet og Gulvet i Blykamrene, der undertiden har en Længde af 100—120 Fod og en Højde og Brede af 15—18 Fod. T disse Blykamre, i hvilke der ledes Vand ind i Form af Vanddampe, danner Svovlsyren sig af Dampene og Svovlsyrling (SO2), hvortil der endnu føjes et Atom Ilt fra den i Kamrene opstillede Salpetersyre og hovedsagelig fra Luften, der stryger igennem Blykamrene; paa denne Maade erh.old.er man den saakaldte engelske Svovlsyre (SO3 -p H2 O = H2 SO4). Et Materiale, der vilde kunne modstaa Indvirkningen af Svovlsyre, er Glasset; det er derfor muligt, at Glaskamre i Fremtiden vil komme til Anvendelse i Stedet for Blykamre. Den fortyndede Kammersyre, som har Vægtfylden 1,5, inddampes eller koncentreres derpaa i Blypander til en Vægtfylde af 1,7; tilsidst sker Koncentrationen i Beholdere af Platin, indtil Vægt- fylden 1,84 er naaet. Da Platin har den halve Værdi af Guld, saa har Platinbeholdere i Svovlsyrefabrikker, i hvilke al den fortyndede Svovl- syre koncentreres ved en Dag og Nat fortsat Kogning og Afdampning af Vandet, en Værdi af indtil 30 å 40,000 Kr.; en saadan Platinbeholder kan rumme ca. 3 Hektoliter og afgiver i 24 Timer 60—70 Centner af en Vægtfylde af 1,34 eller 66 Grader Beaumé. Koncentrationen i Platin- beholdere er nødvendig, da Blyet i Blypanderne tilsidst opløses af den stærke Svovlsyre, og Panden meget snart vilde blive ubrugelig, ganske afset fra, at ogsaa Svovlsyren forurenes ved Blysulfat (svovlsurt Bly).