Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
Kemi.
megen Ængstelse. De giftige Kobbersalte danner sig imidlertid kun
under Medvirkning af Luftens Ilt, og det er naturligvis rigtigt, at Lut-
ten under Kogningen af Spiserne ved Kogningstemperaturen, holdes
fjærnt, og derved Dannelsen af Spanskgrønt forhindres; imidlertid er jo
Tilførslen af Luftens Ilt til Spisernes Overflade og til den Rand, i hvil-
ken Spiserne berører Kobberkarret, altid tænkelig og sandsynlig, og en
Opløsning af giftige Kobbersalte mulig. Særlig farligt er det imidlertid
at lade de kogte Spiser afkøles i Kobberkarrene og lade dem henstaa
i timevis. De Syrer, som medvirker ved Dannelsen af Spanskgrønt, er
hovedsageligt Eddikesyre, Vinsyre, Æblesyre (ved Kogning af Blommer
og Æblemost), Garvesyre, Smørsyre og andre Fedtsyrer samt Luftens
Kulsyre. Spanskgrønt er altsaa ingenlunde altid eddikesurt Kobber, det
kan ogsaa være vinsurt, citronsurt, æblesurt, smørsurt, fedtsurt, kulsurt
Kobber. Selv om der ved Tilberedningen af Spiser ikke anvendes Syrer,
er disses Opstaaen dog mulig. Spiserne indeholder nemlig i Reglen
Sukker, enten som naturlig Bestanddel eller som Tilsætning; dette
Sukker gaar ved længere Henstaaen af Spiserne tildels i Græring, og
der danner sig Alkohol og Kulsyre; Alkoholen forvandler sig imidlertid
ved Iltning med Luftens Ilt til Eddikesyre, og denne danner med
Kobberet og Atmosfærens Ilt Spanskgrønt. Alt dette undgaas, naar man
ikke anvender Kobberkar, eller naar man benytter fortinnede Kobber-
kar, da Tin kun i ringe Grad eller slet ikke opløser sig i de ovenfor
nævnte Syrer; Fortinningen maa imidlertid være rigelig og fra Tid til
anden fornyes, i store Køkkener hvert Aar.
1205. Hvorfor bliver et Knivsblad, som man blot et Øjeblik
stikker ned i en Opløsning af blaa Kobbervitriol, straks kobber-
rødt?
Fordi det i den blaa Vitriol indeholdte Kobber ved Staalbladets
-^eddypning straks afsætter sig paa Jernet, medens paa den anden Side
Jernet forbinder sig med Svovlsyren i Kobbervitriolet til Jernsulfat.
Metallerne byttes altsaa; vi har her et ganske lignende Fænomen som
det vi ovenfor (Stykket 1202) lærte at kende ved Blytræ. Dette interes-
sante Fænomen udnytter man teknisk. Lad os antage, at man vil
forkobre 1000 Staalfjedre, d. v. s. overtrække dem med en ganske tynd
Hinde af metallisk Kobber for at give dem et rødligt Udseende. Man
behøver da kun at lægge de omtalte 1000 Fjedre i en Opløsning af blaa
Vitriol, ryste det Kar, hvori Opløsningen er, nogle Grange, og Forkob-
ringen af samtlige Staalfjedre er udført. Eller man har en Blanding at
forskellige Metalsaltopløsninger, f. Eks. Jern- og Kobberopløsning, og
det gælder om at udskille og indvinde Kobberet som Metal, saa behøver
man kun at lægge nogle Stykker Jern i Opløsningen. Kobberet vil da
straks metallisk aflejre sig paa Jernet, og efter nogen Tids Forløb vil