Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

428 Kemi. megen Ængstelse. De giftige Kobbersalte danner sig imidlertid kun under Medvirkning af Luftens Ilt, og det er naturligvis rigtigt, at Lut- ten under Kogningen af Spiserne ved Kogningstemperaturen, holdes fjærnt, og derved Dannelsen af Spanskgrønt forhindres; imidlertid er jo Tilførslen af Luftens Ilt til Spisernes Overflade og til den Rand, i hvil- ken Spiserne berører Kobberkarret, altid tænkelig og sandsynlig, og en Opløsning af giftige Kobbersalte mulig. Særlig farligt er det imidlertid at lade de kogte Spiser afkøles i Kobberkarrene og lade dem henstaa i timevis. De Syrer, som medvirker ved Dannelsen af Spanskgrønt, er hovedsageligt Eddikesyre, Vinsyre, Æblesyre (ved Kogning af Blommer og Æblemost), Garvesyre, Smørsyre og andre Fedtsyrer samt Luftens Kulsyre. Spanskgrønt er altsaa ingenlunde altid eddikesurt Kobber, det kan ogsaa være vinsurt, citronsurt, æblesurt, smørsurt, fedtsurt, kulsurt Kobber. Selv om der ved Tilberedningen af Spiser ikke anvendes Syrer, er disses Opstaaen dog mulig. Spiserne indeholder nemlig i Reglen Sukker, enten som naturlig Bestanddel eller som Tilsætning; dette Sukker gaar ved længere Henstaaen af Spiserne tildels i Græring, og der danner sig Alkohol og Kulsyre; Alkoholen forvandler sig imidlertid ved Iltning med Luftens Ilt til Eddikesyre, og denne danner med Kobberet og Atmosfærens Ilt Spanskgrønt. Alt dette undgaas, naar man ikke anvender Kobberkar, eller naar man benytter fortinnede Kobber- kar, da Tin kun i ringe Grad eller slet ikke opløser sig i de ovenfor nævnte Syrer; Fortinningen maa imidlertid være rigelig og fra Tid til anden fornyes, i store Køkkener hvert Aar. 1205. Hvorfor bliver et Knivsblad, som man blot et Øjeblik stikker ned i en Opløsning af blaa Kobbervitriol, straks kobber- rødt? Fordi det i den blaa Vitriol indeholdte Kobber ved Staalbladets -^eddypning straks afsætter sig paa Jernet, medens paa den anden Side Jernet forbinder sig med Svovlsyren i Kobbervitriolet til Jernsulfat. Metallerne byttes altsaa; vi har her et ganske lignende Fænomen som det vi ovenfor (Stykket 1202) lærte at kende ved Blytræ. Dette interes- sante Fænomen udnytter man teknisk. Lad os antage, at man vil forkobre 1000 Staalfjedre, d. v. s. overtrække dem med en ganske tynd Hinde af metallisk Kobber for at give dem et rødligt Udseende. Man behøver da kun at lægge de omtalte 1000 Fjedre i en Opløsning af blaa Vitriol, ryste det Kar, hvori Opløsningen er, nogle Grange, og Forkob- ringen af samtlige Staalfjedre er udført. Eller man har en Blanding at forskellige Metalsaltopløsninger, f. Eks. Jern- og Kobberopløsning, og det gælder om at udskille og indvinde Kobberet som Metal, saa behøver man kun at lægge nogle Stykker Jern i Opløsningen. Kobberet vil da straks metallisk aflejre sig paa Jernet, og efter nogen Tids Forløb vil