ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
434 Kemi. 1219. Hvorfor maa man heller ikke gløde rene Alkalier f. Eks. Kaliumiltehydrat, salpetersure Alkalier og Jordarter i Platinkar? Fordi Platinet, uagtet det ophedet eller giødet i Luften i Reglen ikke forandrer sig, dog i Glødhede iltes af de nævnte Forbindelser. Behandler man senere sure Forbindelser i de samme Platinkar, saa op- løser Platinilterne sig i Syren, og der danner sig ligeledes Huller, som gør Diglen eller Skaalen ubrugelig. 1220. Hvorfor kan man med Platinsvamp eller Platinsort for- binde Ilt og Brint eller Knaldluft til Vand? Fordi det fmtdelte Platinmetal er i Besiddelse af en ualmindelig stærk Absorptionskraft for Luftarter, særlig for Brint og Ilt. Platinet er i den højeste Grad af Findeling sort (Platinsort); bringer man dette i Berøring med. -KiiälcLluft, saa fortættsr dsiiii© bskondt© Luftblanding ^ip>" saa livligt og energisk, og Molekulerne i dens to Bestanddele, Ilt og Brint, kommer hverandre saa nær, at de indgaar en kemisk forbindelse til Vand (HgO). Alle Metaller af Platingruppen, som: Palladium, Iridium, Ruthe- nium, Osmium, Rhodium, forholder sig paa samme Maade. Kemikeien Graham har endog fremstillet en tast Legering af Palladium og Brint, at hvilken han lod præge smaa Medaljer til sine Venner som Krindiing om sin interessante Opdagelse. Organisk Kemi. Medens vi hidtil i vore Spørgsmaal overvejende har omtalt de Fænomener, som træder os i Møde paa Mineralkemiens eller den uor- ganiske Kemis Omraade, saa staar der endnu tilbage for os at behandle den organiske Kemis store Felt, paa hvilket der dukkei en Üel ikke mindre vigtige og interessante Spørgsmaal op, som vi skal forsøge at besvare. Til den organiske Kemi hører først og fremmest alle kemiske Fænomener og Processer, som gaar for sig i Planternes, Dyrenes og Menneskenes Legemer; endvidere hører herhen Læren om alle de Legemer, som man har forefundet i den organiske Verden, f. Eks. Stivelsemel, Gummi, Sukker, Fedtstoffer, æteriske Olier, de forskellige Slags Ætere, Alkaloider, Æggehvidestoffer, Syrerne i Plante- og Dyreverdenen, Mælken, Blodet o. a. Den nyere organiske .Kemi har imidlertid ikke ladet sig nøje med at analysere de i den orga- niske Verden tilstedeværende Stoffer og Forbindelser, d. v. s. lægge