Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
Kemi.
1219. Hvorfor maa man heller ikke gløde rene Alkalier f. Eks.
Kaliumiltehydrat, salpetersure Alkalier og Jordarter i Platinkar?
Fordi Platinet, uagtet det ophedet eller giødet i Luften i Reglen
ikke forandrer sig, dog i Glødhede iltes af de nævnte Forbindelser.
Behandler man senere sure Forbindelser i de samme Platinkar, saa op-
løser Platinilterne sig i Syren, og der danner sig ligeledes Huller, som
gør Diglen eller Skaalen ubrugelig.
1220. Hvorfor kan man med Platinsvamp eller Platinsort for-
binde Ilt og Brint eller Knaldluft til Vand?
Fordi det fmtdelte Platinmetal er i Besiddelse af en ualmindelig
stærk Absorptionskraft for Luftarter, særlig for Brint og Ilt. Platinet
er i den højeste Grad af Findeling sort (Platinsort); bringer man dette i
Berøring med. -KiiälcLluft, saa fortættsr dsiiii© bskondt© Luftblanding ^ip>"
saa livligt og energisk, og Molekulerne i dens to Bestanddele, Ilt og Brint,
kommer hverandre saa nær, at de indgaar en kemisk forbindelse til Vand
(HgO). Alle Metaller af Platingruppen, som: Palladium, Iridium, Ruthe-
nium, Osmium, Rhodium, forholder sig paa samme Maade. Kemikeien
Graham har endog fremstillet en tast Legering af Palladium og Brint, at
hvilken han lod præge smaa Medaljer til sine Venner som Krindiing
om sin interessante Opdagelse.
Organisk Kemi.
Medens vi hidtil i vore Spørgsmaal overvejende har omtalt de
Fænomener, som træder os i Møde paa Mineralkemiens eller den uor-
ganiske Kemis Omraade, saa staar der endnu tilbage for os at behandle
den organiske Kemis store Felt, paa hvilket der dukkei en Üel ikke
mindre vigtige og interessante Spørgsmaal op, som vi skal forsøge at
besvare.
Til den organiske Kemi hører først og fremmest alle kemiske
Fænomener og Processer, som gaar for sig i Planternes, Dyrenes
og Menneskenes Legemer; endvidere hører herhen Læren om alle
de Legemer, som man har forefundet i den organiske Verden, f. Eks.
Stivelsemel, Gummi, Sukker, Fedtstoffer, æteriske Olier, de forskellige
Slags Ætere, Alkaloider, Æggehvidestoffer, Syrerne i Plante- og
Dyreverdenen, Mælken, Blodet o. a. Den nyere organiske .Kemi
har imidlertid ikke ladet sig nøje med at analysere de i den orga-
niske Verden tilstedeværende Stoffer og Forbindelser, d. v. s. lægge