Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 435 dem frem for Dagen i deres elementære Bestanddele, gøre Rede for Grundstoffernes kvantitative Blandingsforhold og opstille en kemisk Kon- stitutionsformel; Kemikerne har ydermere ved Spaltning og Deling af visse Stoffer, og derved, at de i Stedet for enkelte Atomer eller Atom- grupper har bestræbt sig for substituerende at indføre andre i Forbin- delser, fremstillet hele Rækker af fuldstændig ny, hidtil ganske ubekendte Legemer, hvorved — navnlig gennem de sidste Aartiers interessante Ar- bejder — den organiske Kemis Omraade er bleven udvidet i en over- ordenlig Grad. Særlig har man indført Halogenerne Cl, J, Br, endvidere det sammensatte Radikalstof OH, kaldet Hydroxyl, dernæst Kvælstof- radikalstoffer, endelig Let- og Tungmetaller ved Substitution i visse organiske Grundformer, hovedsagelig Kulstofgrupper. Repræsenteres f. Eks. i Sumpgas eller Methylbrinte, hvis Formel er CEh, 3 Atomer Brint ved 3 Atomer Klor, saa opstaar der CHCh, det bekendte Kloro- form, som nyder en mangfoldig Anvendelse i Medicinen og Industrien; repræsenteres endvidere i samme Methylbrinte CH« 1 Atom Brint ved Hydroxyl (OH), saa opstaar der Methylalkohol eller Træspiritus, Træ- alkohol C Ha (OH) = CH4 O. Kemikerne var i Begyndelsen af dette Aarhundrede ogsaa at den Mening, at de i den organiske Verden til- stedeværende Stofler kun frembragtes ved den saakaldte Livskraft, og at ingen Dødelig var i Stand til i Laboratorier kunstig at fremkalde dem ad synthetisk Vej af de kemiske Grundstoffer, indtil Professor Wøhler i Gøttingen (den Gang i Berlin) i Aaret 1828 fremstillede Urin- stof, en Bestanddel af Urinen i Mennesket og de højere Dyrklasser, af cyansur Ammoniak. Fra 1828 til nu, altsaa i Løbet af 60 Aar, har udmærkede Kemikere som: Berthelot, Cahours, A. W. Hofmann, Würtz, Liebermann o. a. lært os at fremstille hele Rækker af organiske Stoffer ad synthetisk Vej, d. v. s. af Elementærstofferne, saaledes Alkohol, Eddikesyre, Æter og overhovedet de forskellige Æterarter, Valeriansyre, Sennepsolie, Myresyre, Urinstof, Mælkesyre, Smørsyre, Flertallet af Fedt- syrerne, Glycerin, Alizarin (Farvestoffet i Kraprod), Vanillin (det aro- matiske Stof i Vanillen), den blaa Indigo etc. Vi skal endnu fremhæve, at i de sidste 20 Aar, nemlig siden Indførelsen af Kemiens nyere Teori, den saakaldte Molekular-, Type- eller Sustitutions-Teori, der paa samme Maade teoretisk behandler Stofferne og Forbindelserne i den uorganiske og den organiske Verden, er den ældre strænge Adskillelse mellem den uorganiske og den organiske Kemi mere og mere bortfalden; man er- kender kun et stort Omraade for Kemien, en udelelig Kemiens Videnskab. Der vil dog sikkert endnu hengaa mange Aar, inden Kemikerne ganske vil lade Forskellen mellem den organiske og den uorganiske Kemi falde. Da Kulstoffet i den organiske Verden spiller en ganske overordenlig stor Rolle, fbrsaavidt som det indeholdes i næsten alle Stoffer af organisk Oprindelse, saa kalder man den organiske Kemi tillige Kulstofforbindel- sernes Kemi. Saaledes hører alle Methylforbindelser til Ci-Gruppen, 28*