ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 441 1228. Hvorfor kan man af Stenkul fremstille Lysgas? Fordi Stenkullene ved deres Destillation i Jern- eller Lerretorter afgiver en Række brændbare Luftarter, som ved Antændelse med en Tændstik eller en brændende Olie- eller Petroleumslampe i Reglen for- brænder med klar, lys Flamme. Man kalder derfor den Blanding af Luftarter, der fremstilles af Stenkul ved stærk Ophedning og i Retorter, Lysgas. Stenkul er som bekendt de fossile Rester af antediluvianske Urskove, der foruden det sorte Kulstof endvidere indeholder de luft- formige Elementer: Brint, Ilt, Kvælstof, noget Svovl og Fosfor, og fra senere Tider allehaande mineralske Stoffer som: Kalk, Kvarts, Ler, Jern- og Svovlkis, Arsenikkis o. a. Forbrænder man Stenkul i aaben Ild, saa bliver de nævnte mineralske Stoffer hovedsagelig tilbage som Aske eller Slagger, som det kan ses under enhver Dampkedel. Stenkul, som skal tjene til Tilberedning af Lysgas, maa imidlertid være saa vidt muligt fri for Askebestanddele, saaledes som Tilfældet er med de en- gelske Caimelkul (Bogheadkullene, Pelton-, Wigan-, Newcastlekul). Op- hedes saadanne gode Kul i Retorter til skarp Rødglødhede, saa udvikler der sig af dem store Kvanta af usammensatte og sammensatte Luftarter, særlig lette og tunge Kulbrinter, Kulilte, Brint, Kvælstof samt Am- moniak, Svovlbrinte, Svovlkulstof', Tjæredampe, af hvilke de fleste er brændbare og ved Forbrændingen giver en klartlysende Flamme. Er- faringen har imidlertid lært, at det er meget hensigtsmæssigt, ja nød- vendigt, omhyggeligt at fjærne fra Luftblandingen en Del af de ovenfor nævnte Luftarter, f. Eks. den stinkende Svovlbrinte, Tjæredamp ene o. a.; Lysgassen bliver da mindre ildelugtende og skadelig, og Flammen af den rensede Gas kommer til at lyse smukkere og klarere. Imidlertid er der dog endnu i den Gas, der forbrændes, en Række af Luftarter, af hvilke de vigtigste er Brint, Sumpgas (EUC), tillige kaldet Methyl- brinte, Kulilte (CO) og tunge Kulbrinter (H2C) eller Æthyler; beteg- nede efter Vægtprocenten er der i god Lysgas ca.: Brint........................... 52,71 °/o Sumpgas (Methyl)................ 31,05 „ Kulilte........................ 4,47 „ Tunge Kulbrinter.................. 11,19 „ med et rundt Tal 100;oo °/o I Retorterne findes efter Destillationens Ophør de bekendte Kokes (i større Rumfang end de oprindeligt deri værende Stenkul), der er et yndet Brændselsmateriale i Jernovne. De fra Retorterne undvigen.de glødende hede Luftarter afkøles i de saakaldte Rør-Konden- satorer og Skrubber, hvorved Tjæredampene kondenseres eller fortættes til en sort, flydende Stenkulstjære. I Skrubberne, der uophørligt gennem- strømmes af Vand, optages (absorberes) samtlige Ammoniakforbindelser i Vandet, og dette ammoniakalske Vand, farvet brunligt af Tjæren, op-