Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
441
1228. Hvorfor kan man af Stenkul fremstille Lysgas?
Fordi Stenkullene ved deres Destillation i Jern- eller Lerretorter
afgiver en Række brændbare Luftarter, som ved Antændelse med en
Tændstik eller en brændende Olie- eller Petroleumslampe i Reglen for-
brænder med klar, lys Flamme. Man kalder derfor den Blanding af
Luftarter, der fremstilles af Stenkul ved stærk Ophedning og i Retorter,
Lysgas. Stenkul er som bekendt de fossile Rester af antediluvianske
Urskove, der foruden det sorte Kulstof endvidere indeholder de luft-
formige Elementer: Brint, Ilt, Kvælstof, noget Svovl og Fosfor, og fra
senere Tider allehaande mineralske Stoffer som: Kalk, Kvarts, Ler, Jern-
og Svovlkis, Arsenikkis o. a. Forbrænder man Stenkul i aaben Ild,
saa bliver de nævnte mineralske Stoffer hovedsagelig tilbage som Aske
eller Slagger, som det kan ses under enhver Dampkedel. Stenkul, som
skal tjene til Tilberedning af Lysgas, maa imidlertid være saa vidt
muligt fri for Askebestanddele, saaledes som Tilfældet er med de en-
gelske Caimelkul (Bogheadkullene, Pelton-, Wigan-, Newcastlekul). Op-
hedes saadanne gode Kul i Retorter til skarp Rødglødhede, saa udvikler
der sig af dem store Kvanta af usammensatte og sammensatte Luftarter,
særlig lette og tunge Kulbrinter, Kulilte, Brint, Kvælstof samt Am-
moniak, Svovlbrinte, Svovlkulstof', Tjæredampe, af hvilke de fleste er
brændbare og ved Forbrændingen giver en klartlysende Flamme. Er-
faringen har imidlertid lært, at det er meget hensigtsmæssigt, ja nød-
vendigt, omhyggeligt at fjærne fra Luftblandingen en Del af de ovenfor
nævnte Luftarter, f. Eks. den stinkende Svovlbrinte, Tjæredamp ene o. a.;
Lysgassen bliver da mindre ildelugtende og skadelig, og Flammen af
den rensede Gas kommer til at lyse smukkere og klarere. Imidlertid
er der dog endnu i den Gas, der forbrændes, en Række af Luftarter,
af hvilke de vigtigste er Brint, Sumpgas (EUC), tillige kaldet Methyl-
brinte, Kulilte (CO) og tunge Kulbrinter (H2C) eller Æthyler; beteg-
nede efter Vægtprocenten er der i god Lysgas ca.:
Brint........................... 52,71 °/o
Sumpgas (Methyl)................ 31,05 „
Kulilte........................ 4,47 „
Tunge Kulbrinter.................. 11,19 „
med et rundt Tal 100;oo °/o
I Retorterne findes efter Destillationens Ophør de bekendte
Kokes (i større Rumfang end de oprindeligt deri værende Stenkul),
der er et yndet Brændselsmateriale i Jernovne. De fra Retorterne
undvigen.de glødende hede Luftarter afkøles i de saakaldte Rør-Konden-
satorer og Skrubber, hvorved Tjæredampene kondenseres eller fortættes
til en sort, flydende Stenkulstjære. I Skrubberne, der uophørligt gennem-
strømmes af Vand, optages (absorberes) samtlige Ammoniakforbindelser
i Vandet, og dette ammoniakalske Vand, farvet brunligt af Tjæren, op-