Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

412 Kemi. samles i Cistorner for senere at forarbejdes til Ammoniak. De yderst værdifulde Biprodukter ved Lysgasproduktionen er altsaa: Kokes, Tjære ug Ammoniak. Tjæren forarbejdes til de berømte Tjærefarver (se det følgende Spørgsmaal) og Ammoniaken hovedsagelig til Gødningssalte (svovlsur Ammoniak). For Fuldstændigheds Skyld skal her endnu til- føjes, at der ved Lysgassens Rensning og det ammoniakalske Vands Forarbejdning til Ætsammoniak eller svovlsur Ammoniak tillige erholdes som Biprodukt Cyanforbindelser, der indkøbes af de kemiske Fabrikker til Fremstilling af Cyansalte. Gasfabrikationen udmærker sig ved en yderst rationel Drift, og Gasværkerne i de store Byer er storartet indrettede. Gasklokkerne har undertiden et Gennemsnit af indtil 100 Fod og en Dybde af indtil 50 Fod. Det saakaldte Retorthus indeholder ikke sjældent fra 50 til 60 Ovne å 5—7 Retorter. Til Fyring har man i de sidste ti Aar ikke mere anvendt Stenkul eller Kokes, men Generatorgas, en Blanding af Kulilte og Brint, der frembringes af faste, glødende hede, med Luftens Ilt til Dels forbrændende Kokes og Vanddampe i Generatorovne, som ligger under Retortovnene. Højst sindrigt er Gasuhrene eller Gasmaalerne indrettede, der automatisk angiver Gasforbruget. Destillationen af Stenkul i Retorterne varer ca. 5 Timer; derpaa bliver Laagene paa Retorterne aabnede, og de glødende hede Kokes tages ud, hvorefter Retorterne straks fyldes med friske Kul. Paa ethvert Gasværk findes der endvidere en Regulator for det Tryk, med hvilket Gassen trykkes ind i Gasledningsrørene til Brænderne; man kan ved Hjælp af Regula- toren forstærke eller formindske dette Tryk. Gasbrænderne er i den sidste Tid, væsenligst foranlediget ved det elektriske Lys’s Konkur- rence, undergaaet væsenlige Forbedringer. Megen Anerkendelse nyder den saakaldte regenerative Gasbrænder fra F. Siemens i Dresden og Wenhambrænderen. I den sidste brænder Flammen i en Krans ved den underste Del af Lampen, i Siemenslamperne i en æbleformig Flamme foroven. Endelig skal vi erindre om, at det nutildags er lykkedes at forvandle den klartlysende Gasflamme til en ikkelysende, hed Flamme. Blander man Gas med Luft i Forhold 1:6, og antænder man denne Gas- blanding, saa erholder man en blaalig, aldeles ikke lysende Flamme, der finder Anvendelse til Gaskoge- og Varmeapparater (se Stykket 1050). 1229. Hvorfor har Tjære i de sidste Aartier indtaget en saa fremragende Plads i Tekniken? Fordi det ved nøje kemisk Undersøgelse er blevet godtgjort, at Tjæren er en mekanisk Blanding af en hel Række af Kulbrinter, der i den moderne Kemi danner Udgangspunktet for Indvinding af en bety- delig Mængde af de interessanteste og vigtigste Præparater. Naar man nemlig underkaster Tjære Destillation; saa overgaar først ved Ophedning