Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 443 de eaakaldte lette Tjæreolier ved en Temperatur af indtil 200° C, de tunge Tjæreolier ved over 200° Til de lette Tjæreolier hører bl. a.: Benzol (Benzin), Toluol, Xylol, Cumol; til de tunge Tjærearter: Picolin, Chinolin, Stenkulskreosot; Naftalin, Anthracen, der først overgaar ved 360°. Ved Salpetersyrens Indvirkning paa Benzolen erholder man Nitro- benzol (kunstig Bittermandelolie); af Nitrobenzol indvinder man Anilin, af denne Bosanilin, og heraf de saa bekendte Anilinfarver, i første Bække Fuchsinen eller Anilinrødt, endvidere Anilinviolet, Anilinblaat, Anilin- gult eller Chrysanilin, Anilinpurpur eller Mauvein o. a. Anthracenen har opnaaet en videnskabelig og praktisk Betydning, idet det er lykke- des af den ved Kunst at fremstille det røde Farvestof, som Naturen frembringer iKraprod, nemlig Alizarinen. Af Stenkulkreosoten eller Phenolen, Phenylalkoholen eller Karbolsyren indvinder man i Form af gule, meget bitre Krystalblade Pikrinsyre, som man benytter til Farvning af Uld og Silke. Pikrinsurt Kali og andre Salte af Pikrinsyren eksploderer ved Ophedning med overordenlig Voldsomhed; de tjener til Forfærdi- gelse af Sprængskyts. Anilinfarvernes Arsenikholdighed, altsaa de gif- tige Egenskaber ved disse, hidrører fra den Omstændighed, at Rosani- linen i Reglen fremstilles ved Nitrobenzolens Behandling med Arsenik- syre, og der ved mindre omhyggelig Rensning bliver smaa Mængder Arseniksyre tilbage i Anilinfarven. Da disse Farver imidlertid ogsaa frem- stilles ved Metoder, ved hvilke der ingen Arsenikforbindelser benyttes, saa maa man nøje skælne mellem arsenikholdige og arsenikfri Anilinfarver. og ved Farvning af Frugtsafter, Sukkervarer, Bordeddiker og Spiseolier anvende fuldstændig arsenikfrie Farver. — Tænker man endvidere paa Tjærens Udnyttelse som Brændmateriale, til Bestrygning af Træ og Jern, til Fabrikation af Tagpap, paa den udstrakte Anvendelse af Karbol- syre i Desinfektionsøjemed, saa vil enhver forstaa, hvor stor en Betyd- ning Tjæren har for Industri, Teknik og Videnskab. 1230. Hvorfor maa man ikke stryge Træ med Oliefarve, før det er ganske udtørret? Fordi Oliemaling bedækker Træet med et luft- og vandtæt Lag, som ikke tillader den i Træet endnu tilstedeværende Fugtighed at slippe igennem. Træet vedbliver altsaa at være fugtigt indvendig og raadner derfor hurtigere. Var derimod Træet tørt før Malingen, saa vedbliver det efter denne at være tørt, eftersom Malingen ikke tillader Regn og Fugtighed at trænge ind. Omhyggeligt og til rette Tid strøgne Døre og Vinduer har som Følge deraf en lang Varighed, navnlig naar man nu og da i den tørre Aarstid fornyer Malingen.