ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 461 Palmitin (CsiHysOe), Stearin (C57 Huo Oe) ög Olein (C07 Hio« Ot>). Jo større nu Indholdet af Olein (eller Elain) er, desto blødere og mere let flydende er Fedtet, og desto længere forbliver det ved Temperatur- fald flydende; jo større derimod Indholdet af Palmitin og Stearin er, desto fastere er Fedtet. Plantefedtstoffer er i Reglen tyndt flydende, altsaa rigere paa Olein end de dyriske Fedtstoffer. 1262. Hvorfor er Sæber snart haarde snart bløde? Fordi Sæberne enten tilberedes med Natronlud eller med Kalilud og Fedtstoffer. Natron giver altid faste, haarde Sæber, Kali bløde eller Smøresæber. Den allerede ovenfor nævnte Kemiker Chevreul har først gjort Rede for Sæbedannelsens Teori, i det han frem for alt paaviste, at Fedtstoffer i det hele maa betragtes som Fedtsyrer med Glycerin. Saaledes er: Stearin: stearinsur Glycerin. Palmitin: palmitinsur „ Olein: oleinsur „ Talg: en Blanding af meget stearinsur med lidt oleinsur Glycerin. Benolie: en Blanding af meget oleinsur med lidt stearinsur Glycerin o. s. v. Koger man Fedtstoffer længere Tid med. Natronlud, saa spalter denne Fedtet i dets to Bestanddele Fedtsyre og Glycerin, for at forbinde sig med Fedtsyren, f. Eks. Stearinsyre, til stearinsur Natron, medens Glycerinen bliver tilbage fri og ubunden. Ved Afkøling udskiller det stearinsure Natron sig som fast, haard Sæbe, medens Glycerinen, bliver tilbage i den saakaldte Underlud. For bedre at udskille Sæben, til- sætter man, efter at Forsæbningen er foregaaet, til 100 Talg 12—16 W Kogsalt, da Sæbe er ganske uopløselig i salt Vand (Udsaltning). De Fedtstoffer, der finder Anvendelse ved Kogning af Sæbe, er hovedsagelig: Talg, Palmeolie, Kokosolie, Oliven- eller Bomolie, Bomuldsfrøolie, Palmekærneolie, Benfedt, Tran og Hampolie. Tager man Kalilud i Stedet for Natronlud, saa vedbliver den deraf resulterende Sæbe at holde sig blød (Smøresæbe); den grønne eller sorte Farve hidrører for det første fra Fedtets Farve, men fremkaldes ogsaa ved Tilsætning af Indigoblaat og Kurkumagult. Ved de haarde Sæber skælner man mellem Kærnesæber (de bedste), slebne eller glatte Sæber og fyldte Sæber; de to sidste Sorter er stærkt vand- og glycerinholdige, særlig den fyldte Sæbe, der derfor er den simpleste. Interessant er det, at ogsaa Harpixarter i Koghede forbinder sig med Ætsalkalier; den rene Harpix- sæbe er imidlertid ikke til at bruge. Man blander derfor Harpixsæbe med. Talg eller Palmeoliesæber, idet man koger og forsæber Blandingen af Talg og Harpix eller Palmeolie og Harpix (10 : 7) med Natronlud, og