ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 491 næppe indeholder 2 %. Kartoflen tjener saaledes kun som fedt- dannende og varmende Næringsmidler og kan kun ved Tilsætning al køddamiende Stoffer gøres til en nærende Ret. 1342. Hvorfor afgiver Svampe en meget nærende Føde? Fordi Svampene er rige paa Kvælstof, og de kvælstof holdige Næringsmidler netop hører til de bloddannende Stoffer. Næringsværdien af mange Svampe naaer op til Kødets. 1343. Hvorfor maa Føden ved Siden af fordøjelige Stoffer tillige indeholde ufordøjelige? Fordi de ufordøjelige Stoffer virker vækkende paa Fordøjelsen. Er der slet intet saadani til Stede i Føden, slappes Fordøjelsesapparatet og Ernæringen bliver ikke fyldestgørende. Derfor griber Dyrene ogsaa instinktsmæssig efter saadanne Stoffer. Hønen sluger Sand og Smaa- stene; Rovfuglene Fjer, Haar og Ben af deres Bytte, og Hunden æder med Forkærlighed Ben. 1344. Hvorfor troede man tidligere, at Sjælen havde sit Sæde i Blodet? Fordi Blodet er en Væske i vort Legeme, paa hvilket vort Liv først og fremmest grunder sig, og som opfylder de vigtigste Opgaver i vor Organisme. Det giver for det første Organerne de Stoffer, som disse bruger til Udøvelsen af deres Funktioner, det har altsaa at besørge Legemets Ernæring. For det andet bortfører det de brugte Stoffer, som ved Huden, Lungerne, Nyrerne etc. udskilles af Legemet. For det tredje besørger Blodet den ensartede Fordeling af den indre Legems- varme og dennes Viderebringelse til de periferiske Legemsdele, hvor den udstraales til Omgivelserne, saa at den Varmemængde, som Legemet afgiver udadtil, staar i Ligevægt med Produktionen, saaledes at Lege- mets Varme altid bliver den samme. Fig. 207. Blodlegemer. 1. Blodlegemer i Mennesket, forstørrede 400 Gange i Diameter. 2. elliptiske Blod- legemer i Blodet af Fugle, Krybdyr og Fisk. 1345. Hvorledes er Blodet sammensat? Blodet bestaar af en ufarvet eller svagt lyse- gul Væske, Plasma, i hvilken der svømmer Masser af røde og hvide Blodlegemer. De røde Blodlege- mer er flade, ringförmige og samlede ligesom i Ruller; de hvide er kugleformige og færre i Antal. Normalt Blod indeholder en Masse Forbin- delser: Vand, Fibrin, Æggehvide, Hæmoglobin, Fedt, flere Salte af uorganisk Natur o. s. v-