Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Magnetisme og Elektricitet.
55
en stor Lampekuppel. De optræder ganske pludseligt, sænker sig lang-
somt gennem Luften og eksploderer efter et Øjebliks Forløb med stor
Hæftiglied. En Forklaring af dette Fænomen er endnu ikke funden.
127. Hvad er Kornmod?
Herved forstaas pludseligt fremtrædende Lyn, som, uden at efter-
følges af noget Tordenskrald, fra Tid til anden oplyser Horisonten.
Disse Fænomener optræder i Almindelighed i klare Sommeraftener og
kan vedvare i flere Timer. De formodes at være Genskin af fjærne
Udladninger, som foregaar under Tilskuerens Horisont.
128. Hvor længe varer et Lyn?
Der kan næppe noget lyde mere overraskende end den Paastand,
at et almindeligt Lyn ikke varer mere end en lille Brøkdel af et Se-
kund. Wheatstone har opmaalt den Tid, et Lyn varer og fundet den
at være 1/24ooo Sekund; for nogle Lyn fandt han Tiden at være endnu
kortere Tilsyneladende varer Lynglimtet betydelig længere, men dette
er en Øjenforblændelse, der beror paa Lysindtrykkets Forbliven i Øjet.
129. Hvad er Aarsagen til Tordenskraldet?
Tordenen er kun et Lydfænomen, som følger med den elektriske
Udladning. Tordenen svarer saaled.es til den knitrende Lyd som høres,
naar der springer Gnister over fra en i Gang værende Elektrisermaskine.
Aarsagen til Tordenskraldet formodes at være den øjeblikkelige Udvi-
delse, som Luften faar som Følge af Ophedniiigen, og en derpaa føl-
gende Tilstrømning af ny Luft for at udfylde det fortyndede Bum.
Medens Lynet kun varer en ringe Brøkdel af et Sekund, kan Tordenen
vare i mange Sekunder. Dette har sin Grund deri, at Lyden i Virke-
ligheden opstaar samtidig langs med hele Lynet, medens den fra de
forskellige Punkter af Lynets Bane behøver forskellig Tid for at naa
til vort Øre. Antager vi f. Eks. at Lynet var 10,000 Meter (c. IV4 Mil)
langt, og at Lyden gaar 340 Meter (ca. 1000 Fod) i Sekundet, saa vil
der medgaa 30 Sekunder, inden Lyden fra den fjæmeste Del af Lynet
naaer vort Øre, regnet fra det Øjeblik, da Lyden fra den nærmeste Del
hørtes. I al denne Tid vedvarer altsaa Tordenen. Tordenens Til- og
Aftagen i Styrke beror paa Ekko i Skyerne.
130. Hvorfor kommer Tordenen altid noget efter Lynet?
Paa Grund af de to Fænomeners forskellige Forplantnings-
hastighed. Lyset gaar 300,000 Kilometer (ca. 40,000 Mil) i Sekundet.
Lyden 340 Meter (ca. 1000 Fod) ved -f- 15°.