ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
56 Magnetisme og Elektricitet. 131. I hvor stor Afstand kan Tordenen høres? Tordenen høres i Almindelighed ikke paa længere Afstand, end ca. 2^2 Mil. Dette er ganske ejendommeligt, da man paa den anden Side har Eksempler paa, at Kanontorden høres i 10 å 15 Miles Afstand. Dette antages at bero paa, at Tordenen opstaar i de højere Luftlag, hvor Tætheden er ringe. 132. Hvorledes kan man omtrentlig beregne, hvor langt borte et Tordenvejr er? Ved at iagttage, hvor mange Sekunder der hengaar mellem Lynet og Tordenskraldet. For hvert Sekund kan man regne 1080 Fods Afstand. Antager vi £ Eks., at der hengaar 10 Sekunder mellem Lynet og Skraldet, saa er det let at beregne Skyens Afstand til 10,800 Fod. 133. Forekommer Tordenvejr lige ofte over hele Jorden? Ingenlunde. Ved Ækvator, i de vindstille Regioner tordner det hver Dag. I Peru og i de store Ørkener, hvor der aldrig er en Sky paa Himlen, tordner det aldrig. I Almindelighed aftager Tordenvejrets Hyppighed mod Polerne, og i de arktiske Egne forekommer Tordenvejr vistnok aldrig. 134. Hvad betyder det, at Lynet „slaar ned“? At den elektriske Udladning sker mellem en Sky og Jorden, Udladningen kan jo ogsaa gaa for sig mellem to Skyer, i hvilket Til- fælde Jordfladen yderst sjælden (sé nedenfor) berøres deraf. I de Heste Tilfælde sker Udladningen mellem Skyerne, d. v. s. de fleste Lyn slaar ikke ned. 135. Hvilke Virkninger afstedkommer Lynet, naar det slaar ned? De samme som den almindelige elektriske Gnist. Lynet kan dræbe, antænde, smælte, splintre o. s. v. Lynets Virkninger er mange Gange saa gaadefulde, at man næsten fristes til at anse Beretningerne om mærkværdige Lynnedslag for Fantasifostre. 136. Hvorfor gaar Lynet ikke den lige Vej ned i Jorden, men springer over fra den ene Genstand til den anden? Fordi Elektriciteten altid opsøger de bedste Ledere, ved hvilke den med mindst Besvær kan komme ned i Jorden.