Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

120 JENS VIEIL DAHLERUP staa som Mindesmærker om den virksomme Arkitekt med den levende Fantasi og de rige dekorative Evner, Arkitekternes Improvisator. Dog selv den mest geniale Kunstner er i sine Impromter ikke altid lige vellykket, og saaledes er det vel ogsaa gaaet Dahlerup, der trods sin omfattende Kundskabsfylde maaske nu og da er kommet for let til sine Værker. Han behøvede ikke at tage sin Energi fangen for at paakalde Skaberevnen og derfor blev den møjsommelige Gennem- arbejdning af Helheden som af Detaillerne ham ikke paatvungen. Dahlerup gik da heller ikke under Udøvelsen af sit Kald fri for Kritik, men hvilken Kunstner gør det, og viser ikke netop den historiske Udvikling, at der gærne staar Kamp om den Kunstner, der gaar sine egne Veje, og at Samtidens Dom hyppig underkendes af senere Slægters? Thi det er i Kunsten en gammel Læresætning, at det tilkommer Eftertiden at dømme, og at en retfærdig Dom først vil kunne falde, naar der er gaaet en Menneskealder eller saa. Eftertiden vil sikkert paa Omraader, hvor Dahlerup i levende Live mødte Misforstaaelse og Kritik, yde ham Retfærdighed. Nu ved hans Dod bor det fremhæves, at han, hvis Virksomhed for en stor Del faldt under den i arkitek- tonisk Henseende uheldigste Periode, Stukperioden, var en af de første, der søgte at erstatte den livløse, forgængelige Stuk med naturlige Materialer. Stadig søgte han at udvide sine Erfaringer paa dette Omraade, og altid var han rede til at forsøge sig med de nye og forbedrede Konstruktioner, Teknikerne fore- slog ham. Selv en umaadelig flittig Mand ejede han den Evne at kunne begejstre de unge for og opdrage dem til selvstændigt Arbejde. — Ungdomsbegejstret, som han var det gennem hele sit Liv, folie og levede han gærne med de unge, hvem han til det sidste var en hjælpsom og ridderlig Ven. J. V. Dahlerup. Efter Fotografi fra 1864.