Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

8 JENS VILH. DAHLERUP raske Drenges Interesse, og Dahlerup og hans jævnaldrende Ven, Chr. Blache, nød da ogsaa i disse Aar Livet i fuldt Maal. — Blandt Provstegaardens mange indkvarterede befandt sig bl. a. den katholske Biskop Ketler, hvis Optræden især beskæftigede Drengene. Bispen lagde nemlig ikke alene Beslag paa Domkirken, men han iførte sig endog de i denne bevarede Bispeprydelser fra den katholske Tid, fyldte Kirken med Røgelse og lavede, som Drengene udtrykte sig, i det hele taget et frygteligt Halløj. Saadanne Begivenheder opflammede deres Sind; de var forargede men dog interesserede Tilskuere ved de katholske Gudstjenester, som ved hele det militære Liv, der under Aarhus Besættelse udviklede sig der i Byen. De foragtede Slesvigholstenerne, der havde lavet om paa deres danske Uniformer ved at sværte Knapperne, tage Bind om Armen og iføre sig Pikkel- huer, og deres Hjerter svulmede af Krigerbegejstring, da de danske Dragoner den 31. Maj havde overrasket Fjenden ved Riis Skov og ved deres raske Ka- valleriindhug drevet ham paa Flugt. Den Raadløshed og Forfjamskelse, som da greb de tyske Tropper og i Øjeblikket fik dem til at rømme Aarhus, prægede sig levende i Dahlerups Sind; denne Begivenhed og Efterretningen om Slaget ved Fredericia hører til hans lyseste Minder fra Krigsaarene. Det første Bud, der naaede Aarhus, om Udfaldet fra Fredericia var gennem en fjendtlig Stafet, som samme Dags Formiddag i en yderst miserabel Forfatning, med ombun- det Hoved og paa en udmattet Hest, kom sprængende ind til Hovedkvarteret. Hans første Ord: »Wir haben furchterbar gelitten«, spredte sig som en Løbeild over Byen og vakte naturligvis vild Jubel hos alle Beboerne. Under Guldbergs Vejledning havde Vilhelm Dahlerup imidlertid gjort saa betydelige Fremskridt i Tegnekunsten, at hans Lærer i 1853 fandt, at det vilde være Synd at spilde hans Tid med Skolegang; han burde nu til Kjøbenhavn for udelukkende at hellige sig til Kunsten. Sammen med Janus la Cour dimit- terede Guldberg ham da til Akademiet, hvor han straks blev optagen som Elev i anden Frihaandstegningsklasse med Dekorationsmaler Wørmer som Lærer. Til en Begyndelse var det hans Agt at blive Maler. Han gennemgik derfor Model- skolen, hvor han en Tid arbejdede sammen med den kun 14-aarige Otto Bache, men efterhaanden gik det mere og mere op for ham, at han burde være Arki- tekt, hvorfor han søgte om at komme ind paa Perspektivskolen. Guldberg, med hvem han stadig stod i Korrespondance, anbefalede ham til Professor Hetsch, og da denne med Interesse havde gjort sig bekendt med hans Arbejder, raadede han ham til at søge Arbejde under Professor H. J. Nebelong, der netop den Gang var vendt tilbage fra Kristiania, hvor han havde opført Oscarshal. I en Skrivelse, Professor Hetsch sendte Nebelong, anbefalede han Dahlerup som »en, der kan blive til hvad det skal være«. Nebelong antog ham, og fra 1854 til 1860 var han nu ansat paa dennes Tegnestue, hvor han til en Begyn- delse sattes til at kopiere Græsk-, Romersk-, Gothisk- og Renæssance-Arkitektur, hvilket i høj Grad udviklede ham og sparede ham et Aar paa Akademiet. Dahlerup, der fremhæver Nebelong som en ganske fortrinlig Lærer, har da ogsaa stadig mindedes ham og de Aar, han virkede her, med stor Taknemlighed. Det var ogsaa paa Nebelongs Opfordring, at han foretog sin første Studierejse,