Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

JENS VIL II. DA IIL ERUP 10 Peterskirken i Malmø. Skitseblad. 1857. været Lærer, har jeg ingen Elev haft, der har gjort mere Fremskridt og med større Stadighed, Flid, Udholdenhed som Kjærlighed behandlet sin Knust end Du, og dog beholdt som vedlige- holdt, Dit velsignede barnlige Sindelag, fri for al Indbildskhed, og, gid ogsaa dette fremdeles maa ledsage Dig gennem Dit hele Liv! Hvad Profes- sor Hetsch har sagt Dig, har den kjære Gamle alt under 21. d. M. i Brev til mig fortalt, og vil jeg her for Dig min kjære Ven, efter hans Brev nedskrive Følgende, da H. og jeg have corre- sponderet om Dig, da Du altid har ligget mig paa Hjertet. Altsaa. Dahlerup gjør betydelige Fremskridt og Ne- beløng er lige saa fornøjet med ham som vi andre paa Academiet. — Jeg haaber, at han i Morgen i Qvartalsforsamlingen bliver forfremmet til den høiere Architec- turclasse, eller bliver Elev — thi hans Prøve-Arbeide, et Gravcapel, er udmærket godt, og den gothiske Stil, han har anvendt, er gjennemført med en, for en Begyn- der høist sjelden Beenhed. Jeg kjender ingen Elev, som i saa kort Tid har gjort saa betydelige Fremskridt som Dahlerup. Ogsaa har han hjembragt fra en lille Reise høist agtværdige Skizzer, som vilde gjøre en gammel Kunststudiosus Ære ! — Men han har ogsaa en god Lærer; thi den yngre Nebelong er en høist begavet Mand. See saa kjære Ven — Du seer jeg følger Dig og veed Besked, dog, underrette Dig tidligere om dette vilde jeg ei, Du skulde selv fortælle mig dette, — dette har Du gjort, og jeg elsker Dig høiere, om jeg ellers kunde det i en større Grad end hvad jeg altid har gjort, og, jeg haaber ogsaa, Du stedse vil mindes mig. Hold fast ved Hetsch, og Din agtede Lærer Nebelong, Du kan ei takke ham nok for sin Omsorg for Dig! Lad mig nu see kjære Ven, at Du vedligeholder Dit barnlige Sind fri for Indbildskhed paa Lykkens Vei, men med Din sædvanlige Freidighed og Udholdenhed, saa grundigt vedbliver at arbeide videre paa Kun- stens, ofte trange Vei, og vil jeg bede den Almægtige fremdeles holde sin skjær- mende Haand over Dig og Dine kjærlige Forældre, som Alt hvad Du har kjært, og skjænke Dig varigt godt Helbred. Lev vel! Din gamle Ven E. Høegh Guldberg.« Som det var at vente efter Prof. Hetsch s Udtalelser blev Dahlerup ved den nævnte Lejlighed Elev af Akademiet, efter at han havde løst den stillede Opgave paa en saa tilfredsstillende Maade. De følgende Aar tog han nu, samtidig med at han arbejdede som Tegner og Konduktør hos Nebelong, kraftig fat paa Kon- kurrencearbejderne, og Aar efter Aar tilfaldt der ham den ene Præmie og Me- dalje efter den anden. Sin første Præmie vandt han imidlertid som Maler, idet han d. 11. Marts 1857 vandt den Neuhausenske Præmie paa 100 Rdlr. for Opgaven: »En Chor-Hvæl- ving med Sidevægge i en af vore Landsbykirker, dekoreret. Tegning i Farver. IV2 Tomme pr. Alen«. Skønt Dahlerup forlængst havde ombyttet Modelskolen med Arkitekturskolen — en af hans Kammerater, Arkitekturmaleren Kornbeck,