Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

SKOLE- OG AKADEMIAAR 13 mas Jensen, der siden 1869 har været bosiddende i New York, Otto Bache, den tidlig afdøde Billedhugger Schierbeck og Portrætmaleren Prof. Chr. Jensen. Hertil kom yderligere hans egentligste Kolleger, Kammeraterne fra Arkitektur- skolen, der dannede en gemytlig lille Klike og foruden Dahlerup bestod af Vil- helm Klein, Ove Petersen, Vilhelm Petersen, Sibbern, Carl Wessel og Zwing- mann. Disse sidste dannede en lille Forening, der hver Lørdag holdt Møde hos A ilh. Klein, om Sommeren hyppig gjorde smaa Udflugter og nu og da optog andre i Kredsen, saasom Tholle, der senere forulykkede under Viborg Domkirkes Om- bygning, samt Fenger, der vel var jævnaldrende med de andre, men som følge af, at han først havde taget Studentereksamen, var yngre som Arkitekt. Samlivet med Ove Petersen skulde, som bekendt, senere føre til et frugt- bringende Fællesvirke, men Carl Wessel var dog den al den lille Kreds, til hvem Dahlerup følte sig nærmest knyttet. Han foretog saaledes flere Hejser sammen med ham, og naar Wessel ikke, som Aftalen var, naaede at gøre ham følge fil Spanien og Italien, var dette Dahlerup en stor Skullelse, hvorom Brevene til Hjemmet bærer talrige og talende Vidnesbyrd. Carl Wessel, der var Son al Kæm- ner, Etatsraad W. ved Øresunds Toldkammer, ansaas sikkert med Bette for en lovende Kunstner, men netop som hans egentlige Livsgerning skulde begynde, da han i Foraaret 1867 vendte hjem fra sin treaarige Guldmedalje-Rejse, bort- reves han af Tyfus. Store Ting file han derfor ikke udrettet. I de yngre Aar var det væsentligst hans kunstindustrielle Talent, han udnyttede, bl. a. for Kunst- industri-Lotteriet, og senere var han Arkitekt for Tivoli, et Embede Dahlerup overtog ved hans Død. Hans betydeligste Arbejde blev Taarbæk Kapel, men desuden byggede han Tivolis Variété, af hvis Indre en Del er bevaret i den Skikkelse, han gav det. Sammen med Dahlerup deltog han i et Konkurrence- arbejde om et Kunstmuseum til Hamborg. I del i Begyndelsen af Halvtredserne stiftede Selskab »Det gode Sindelag«, hvortil foruden Kunstnere ogsaa de saakaldte »Kunstvenner« havde Adgang, var Dahlerup en hyppig og velset Gæst, men det blev dog særlig indenfor »Kunstnerforeningen af 18de November« han kom til at spille en Rolle. Han blev Medlem i 1857, men allerede inden Aarets Udgang fik Carl Baagøe sat ham og hans to Kammerater, Ove og Vilhelm Petersen, ind i Bestyrelsen, hvor han var meget virksom, og hvor han ved Møderne i Madam A incents Lo- kaler paa Kongens Nytorv dokumenterede sit sprudlende Humør og under- holdende Talent, improviserede, holdt Taler og skrev morsomme Viser. Igen- nem sit lange Liv har Dahlerup altid fulgt Foreningen med stor Interesse; gen- tagne Gange er han valgt ind i Bestyrelsen, saaledes i 1867 efter sin Hjemkomst fra den store Udenlandsrejse, og i 1881, da han beklædte Formandsposten. Efter lians egne Udtalelser at dømme er det dog særlig den lid, da man sad til Huse hos Madam Vincent, der for ham staar som Glanspunktet i forenin- gens gemytlige Periode; han mindes med Forkærlighed Samværet med Anton Melbye og Erik Bøgh, og hvorledes han sammen med Otto Bache og Aug. Jerndorff sled i det med at lave fantastiske Baggrundsdekorationer og andre Morsomheder til fester og Karnevaler. Et af de morsomste Minder om Dahlerup