Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

36 JENS VIL H. DA HLERUP det med, at jeg maa have Klapperslangenatur; først rejser jeg Verden rundt og sluger Alverdens Herlighed og derefter ligger jeg i Dvale i hele 4 Maaneder. I Balderup har jeg ruget over og udruget mine Skatte og til Nytaar tager jeg fat paa min Gerning i Kjøbenhavn. De kan tro, kære Hr. Guldberg, at det var et paradisisk Liv, som især, nu det er afsluttet, udfolder sin hele Rigdom. Mine hjembragte Studier har endnu ingen set, saa det hedder vel endnu: en haabe- fuld ung Mand, men om nogen Tid skal jeg efter gammel Skik udkramme det hele for det utro Akademi. .Jeg kalder Akademiet utro fordi det svigtede, da jeg havde mest Brug for dets Gunst. Nu, jeg er kommet hjem, kan jeg vel sejle min egen Sø, men al de forstyrrede min Rejseplan ved al nægte mig Stipendium for det tredie Aar, det er nærved at være utilgiveligt — hvortil al deres Opmun- tring og skriftlige Anerkendelser, naar det ender med Vilkaarlighed — men hvad nytter det at mukke, thi hvem er Akademiet, det er ikke mig og ikke mig, siger de alle. — Jeg har vel ogsaa faaet nok for den Virksomhed, der venter mig. - Smaalighed og Lapperi er jo det meste, man ser om sig, Arkitekturen gaar om- kring her i Landet med et skulende Ansigt. Saa - nu har jeg mukket, jeg mener det maaske ikke saa slemt og har i det mindste ikke Vanskelighed ved at vaske Sværten af mine Tanker. De maa komme herover, kære gamle Mester, saa skal vi kramme hele Kisten ud, baade med Tegninger og Erindringer, og lad os tale os varme — rigtig kunstnervarme. La Cour traf jeg, som De maaske ved, i Rom, men hvori kan det stikke, vi kan slet ikke tale sammen uden Disput, og dog er jeg overbevist om, at vi er enige. — Nu mangler der mig kun noget al begynde med herhjemme, man bliver jo saa spruttende fuld ved den idelig Nyden Kunst- værker, at det tilsidst maa komme til selvstændig Produktion, om det saa var ud af Sidebenene -- men en sund Retning maa det have og nu gælder det at holde den rigtige Kurs uden Skoletvang og uden Galskab. Gamle Hetsch døde da, mens jeg var ude, og Nebelong har slaaet sig fra Akademiet, Meldahl skal regere og han spiller den naadige mod mig, men Pokker tro ham. — Et glædeligt Nytaar og de kærligste Hilsner til Deres Kone og Børn. Lad det ikke vare for længe inden De stiller min Længsel efter et Brev og saa lev vel kære gamle Mester. Deres hengivne Balderup, d. 25. Dec. 1866. ^ ilhelm Dalllerup.