ForsideBøgerBeretning Til Indenrigsmi…rnæringsraadets Sekretær

Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

År: 1920

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Sider: 244

UDK: IB 351.77

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
— 22 — Kapitel II. Lagring af Kornet i Høstaaret 1918—1919. Lagringen af det Korn, der afleveredes til Staten, foregik i Høstaaret 1918— 19 hovedsagelig under samme Betingelser som i 1917—18. Institutionen »Stats- lager« havde i dette Aar vist sig fuldt ud forsvarlig, og man nærede derfor ikke Betænkeligheder ved at fortsætte paa samme Maade. Statslagrene knyt- tedes dog ved en fastere og mere detailleret Kontrakt til Ernæringsraadet, idet man drog Nytte af de Erfaringer, man paa forskellige tekniske Omraader havde vundet i Høstaaret 1917—18. Betalingen for Lagerlejen forhøjedes til 75 Øre for de første 2 Maaneder og 50 Øre for Resten af Tiden, alt pr. 100 kg og pr. paa- begyndt Kalendermaaned. løvrigt henvises til nedenstaaende Aftryk af Kon- trakter. Betingelser for Statslagerkontrakt med Ernæringsraadet. 1918—1919. § 1. Denne Kontrakt kan tegnes af enhver Indehaver eller Bestyrer af en Købmands- handel, Brugsforening, Andelsfoderstofforretning og Lokalforening, der har Lagerrum for 100 Tdr. Korn under betryggende Forhold. Møllere og Bagere er udelukkede fra denne Kontrakt. § 2. Ernæringsraadet har fri Dispositionsret over Lagerrummene til Opbevaring af Korn, Produkter heraf, samt Foderstoffer. Raadet beslemmer frit over Kornets Art, Lagerets Størrelse og Lagringstidens Længde, dog under rimeligt Hensyn til Lagerindehaverens økonomiske Omstændigheder og Lagerets Pladsforhold. Raadet kan, naar det vil, diri- gere større eller mindre Partier Korn ud af eller ind i Lageret. § 3. Lagerindehaveren opmagasinerer under Statens Kontrol det modtagne Korn for egen Regning og Risiko, men Kornet er beslaglagt af Staten, saasnart det er indgaaet paa Lageret. § 4. Lagerindehaveren foretager forsvarlig Pasning af Kornet under Ansvar overfor Ernæringsraadet. Fordærves Kornet paa Grund af Forsømmelighed fra Lagerindehave- rens Side, er denne pligtig, saa vidt gørligt og efter dertil given Dispensation fra Raadet, at indkøbe til Lageret et ligesaa stort Kvantum sundt Korn, som det, der er bleven for- dærvet. Dette Indkøb skal ske i Korn, der ikke er leveringspligtigt.