Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 65 — § 7. Tilvejebringelse og Fordeling af Saasæd i Høstaaret 1918—19. Ud fra den Betragtning, at man ikke med Sikkerhed kunde vide noget om, hvorlænge de herskende vanskelige Ernæringsforhold vilde vedvare, det vil sige, hvorlænge Verdenskrigen og den deraf følgende Blokade vilde blive opretholdt, ansaa Ernæringsraadet det for at være en yderst vigtig Opgave at drage Omsorg for, at Betingelserne for det kommende Aars Høst blev saa gode som muligt, forsaavidt der fra Raadets Side kunde gøres noget dertil. Da man med tidligere Aars Erfaringer for Øje maatte vente, at et betyde- ligt Antal Jordbrugere i Løbet af Høstaaret 1918—19 vilde faa Brug for Saasæd af god og ren Afstamning, fordi de ikke selv var i Besiddelse af Sædevarer, som det var forsvarligt at anvende som saadant, traf man allerede i Juli Maa- ned en Ordning, der aabnede Adgang til god Saasæd for alle Jordbrugere, der havde Grund til at søge denne. Grundlaget for den Ordning, der blev truffet, dannede Indenrigsministeriets Bekendtgørelser af henholdsvis is/î og Vs. De to Bekendtgørelser skabte en Ordning, hvorved Jordbrugerne kunde forsynes med Saasæd paa 2 forskellige Maader: 1) Ved Køb af Saasæd, der var fremskaffet i Form af Fremavlssæd eller an- den god Sædevare under Landboforeningernes Kontrol. 2) Ved Handel med Saasæd fra Jordbruger til Jordbruger. I begge Tilfælde var det en Grundregel, at enhver Jordbruger, der ønskede at købe Saasæd, skulde aflevere en tilsvarende Mængde af det Korn, han ifølge Kornloven havde Ret til at beholde, og fortrinsvis af samme Kornart som den købte Saasæd. Bekendtgørelsen af 13/t overdrog Landboforeningernes Fællesforeninger og tilsvarende Sammenslutninger at sikre sig Saasæd af Rug, Hvede og Vaarsæd i et bestemt med Ernæringsraadet nærmere aftalt Kvantum. Saasæden tilveje- bragtes paa følgende Maade: a) Som Stamsæd, der leveres dels fra Statens Planteavlsudvalg, dels fra en- kelte af Forsøgsstationerne og dels endelig fra Landboforeningernes egen Stamsædsavl. Denne Stamsæd skulde anvendes til videre Formering i Land- boforeningerne og indgik ikke i den almindelige Saasædsforsyning. b) Som Fremavlssæd, hvorved man forstod den under Landboforeningernes Kontrol formerede (fremavlet Stamsæd fra foregaaende Aar), som dyrkes paa et større Antal omhyggeligt drevne Gaarde med Forpligtelse for Brugeren til paa nærmere fastsatte Betingelser at stille Avlen til Raadighed for Land- boforeningerne. Hovedmassen af Saasæden skulde tilvejebringes fra denne Fremavl. c) Som Reservesaasæd, hvorved man forstod en Reservebeholdning af Saasæd, som Landboforeningen sikrede hos større Landmænd, som det foregaaende Aar havde besaaet en eller flere Marker med Fremavlssæd, og hvis Afgrø- der ved det Eftersyn paa Markerne, som Landboforeningen foretager inden Høst, viste sig at være tilfredsstillende. Reservesaasæden skulde bringes 5