Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

Vand. Hvis man opvarmer almindeligt Vand, ser man snart, at der dannes Blærer, der stiger til Vejrs. Disse Blæ- rer, der dannes længe inden Vandet bliver kogende, er Luftarter, som Drikkevandet indeholder opløst. Naar Vandet har kogt i nogen Tid, er al den opløste Luft uddreven af det. Almindeligt rent Drikkevand er ikke rent i kemisk Forstand. Ved Fordampning efterlader Vandet en Rest (Kedelsten), som overvejende bestaar af Kridt og Gibs. Ved Kogning bliver det hurtigt uklart, der dannes et »Bundfald«, der kan fjernes, f. Eks. ved at filtrere Vandet. Men heller ikke det saaledes rensede Vand er ganske rent. Hvis man fordamper noget af det, efter- lader det en saltagtig Rest (hovedsagelig Gibs). Kemisk rent Vand kan vi faa ved at afkøle de Dampe, kogende Vand afgiver, naar det har kogt en kort Tid, saa at Luftarterne er uddrevne. Dette Arbejde kaldes Destillation. Hvis vi med rent destilleret Vand gentager det For- søg, som vi har gjort med almindeligt Vand, finder vi, at det ikke indeholder Luft, og at det fordamper til sidste Rest uden at efterlade nogetsomhelst. Vi faar ved disse simple Forsøg allerede en Idé om, hvad det vil sige, at et Stof er »kemisk rent«. I Virke- ligheden gaar alle Kemikernes Prøver paa, om et Stof er rent, i Hovedsagen ud paa, at man lader Stoffet delvis skifte Tilstandsform (disse er: den faste, den flydende og den luftformige) og undersøger, om en Prøve af det forandrede Stof og en Prøve af det endnu ufor-