Danmarks Handel og Industri
Forfatter: H. B. Krenchel
År: 1919
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 234
UDK: 38(...)
Udarbejdet paa Handelsministeriets Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DANMARK
Danmarks Historie taber sig i den graa Oldtid. Men saa langt man
kan følge Danernes Færd tilbage i Tiden, lærer vi dem at kende som et Folk,
der driftigt og dristigt søger ud paa Langfart mod Øst og Vest. Det var
Landets Karakter, der gav Danerfolket dets Præg. Danmark var jo et
Ørige. Havet beskyllede dets Kyster, og hinsides dette Hav laa — fjernere
eller nærmere — andre Lande og andre Folk, hvor der var Ære og Rigdom
at hente.
Det danske Vaaben symboliserer det danske Ørige i tre springende
blaa Løver mellem Aakandeblade, d. v. s. de tre Sunde, som deler de danske
Øer. Og i den danske Nationalsang besynges Havet som »de Danskes Vej
til Ros og Magt«. Man har her som i en Nøddeskal Landets Karakter og
Folkets Historie.
Ved Vikingetidens Begyndelse stod Danerne som det førende Folk i
Norden, og deres Herredømme strakte sig langt ud over det nuværende
Danmarks Grænser. De vandt Land i Normandiet, i England og andre
Steder, hvor den nordiske Kolonisation satte sig blivende Spor og efter-
haanden skabte Centre for en udstrakt Handel. I den tidlige Middelalder
underlagde »Danevældet« sig hele England. Senere hen beherskede Danerne
det meste af Østersøens Kyster — baade Vender og Ester maatte bøje sig
ind under den danske Krone — og der var Tider, hvor det danske Scepter
strakte sig over hele Norden.
Allerede i Oldtiden talte Danmark anselige Handelsbyer. Saaledes
stod Ribe i livlig Handelsforbindelse vestpaa med England og Flandern.
Her falbødes Vestens Varer, og herfra udførtes bl. a. de ypperlige danske
Heste, som i stort Tal opdrættedes paa de fede Græsgange. Det var ogsaa
fra dens Havn, at danske Romafarere udskibede sig, mens danske Køb-
mænd fra Slesvig fandt Vej til Venden, Sverige og Garderike (Rusland), ja
efter hvad en gammel Krønikeskriver beretter, »lige til Grækenland«. Der
Historisk
Rids