Danmarks Handel og Industri
Forfatter: H. B. Krenchel
År: 1919
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 234
UDK: 38(...)
Udarbejdet paa Handelsministeriets Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
Danmarks Forfatning bygger paa det konstitutionelle Kongedømme.
Forfatningen, der støtter sig til den reviderede Grundlov af 5. Juni 1915, er
af et meget demokratisk Tilsnit. Den lovgivende Forsamling — Rigsdagen
— bygger paa Tokammersystemet, men begge Rigsdagens Kamre — Folke-
ting og Landsting —. fremgaar af en lige og almindelig Valgret uden Sær-
rettigheder for enkelte Befolkningsklasser, og til begge Ting er baade Mænd
og Kvinder valgbare og har Valgret.
Det bærende danske Erhverv er Landbruget, og under skiftende For-
hold har Landbrugets Produkter ned gennem Tiderne været de vigtigste
Varer, Danmark havde at byde i Bytte for de Tilførsler, som tiltrængtes
udefra. Helt tilbage til den tidlige Middelalder nævnes blandt Landets
Hovedudførselsartikler Korn, Heste, Kvæg og Svin. Som allerede omtalt
udførtes der paa denne Tid aarlig over Ribe et betydeligt Antal jydske
Heste, og senere hen —. fra det 15. Aarhundrede —- blev Udførslen af Fede-
stude, der navnlig fandt Vej til Holland, en Hovedindtægtskilde for Landet.
De sidste hundrede Aar har bragt det danske Landbrug en over-
ordentlig blomstrende Udvikling. I første Halvdel af det 19. Aarhundrede
var Korn-Eksporten i fortsat stærk Fremgang, og Nedsættelsen af den
engelske Korntold i 1849 virkede yderligere ansporende paa det danske
Landbrug, som fra nu af fandt det vigtigste Marked for sine Frembringelser
i England.
Imidlertid havde Kommunikationernes ri vende Udvikling ført Kon-
kurrencen fra de oversøiske Landes nyopdyrkede Jorder tæt ind paa Livet
af de kornproducerende europæiske Lande, og i 1870’erne og 1880’erne
brød en alvorlig Krise ind over disse. Medens man andetsteds søgte Ly
bag skærmende Toldmure, imødegik de danske Landmænd Udviklingen ved
at foretage en fuldstændig Omlægning af Produktionen, idet de resolut slog
over i landbrugsindustriel Drift med Masseproduktion af Smør og Flæsk.
Denne radikale Forandring foretoges med en Dygtighed og Formaals-
bevidsthed, som ikke blot bragte dansk Landbrug lykkeligt udover den
kritiske Situation, men tillige indenfor et kort Spand af Aar gjorde Dan-
mark til et landbrugsindustrielt Mønslerland. Da den hjemlige Produktion
af Korn m. m. ikke forslog, tog man udenlandske RaastofTer til Hjælp, og
Dansk
Landbrug.