Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
SKADELIGE PLANTER. 107 Kulturplanterne, hvad der i alt Fald undertiden kan skade disse, 4) at de bidrager til Udtørring af Jordbunden ved deres For- dampning; 5) at de endvidere herved foraarsager Afkøling af Jordbunden; 6) at de huser Snyltesvampe og Insekter, som her- fra gaar over paa Avlsplanterne; 7) at de slyngende og klatrende Arter trækker de dyrkede Planter ned til Jorden eller paa anden Maade skader deres Udvikling. Man kan praktisk talt skelne mellem de Ukrudtsplanter, der gør Skade i Marken, i Haven og i Skoven. Markens Ukrudtsplanter. Man kan for disses Vedkommende skelne mellem saadanne, der væsentlig optræder paa den dyrkede Mark, som jævnlig ud- sættes for Jordbehandling, og saadanne, der bedst trives paa vedvarende Græsgange, Fælleder og Enge. De lørste kan atter deles i 1—2aarige Planter, som alene formeres ved Frø, det saakaldte »Frøukrudt«, og i fleraarige Planter, der baade for- merer sig ved Frø og ved Udløbere af forskellig Slags, og som for største Delen falder sammen med, hvad man kalder »Rod- ukrudt«. Man kan ogsaa inddele Ukrudtsplanterne, eftersom de fortrinsvis optræder i Vintersæden, i Vaarsæden, i den kortvarige Græsmark og paa Enge. Som Grundlag for en Oversigt over de paa vore dyrkede Marker hyppigst optrædende Ukrudtsplanter kan benyttes de i hvert af Aarene 1893—1898 indløbne, paa Skemaer opførte Med- delelser fra Landmænd i alle Landets Egne, i Følge hvilke Rækkefølgen, efter Antallet af Meddelelser om deres Optræden, blev følgende: Marktidsel (Cirsinm arvense), Agerkaal (Brassica campestris) i Forening med Agersennep (Sinapis arvensis) og Kiddike (Raphanus Raphanistrum), paa hvilke tre gule Kors- blomster der i Almindelighed ikke gøres Forskel al Landbru- gerne, Følfod (Tussilago Far fara), Klinte (Agrostemma Githago), Kornblomst (Centaurea Cyaniis), Hejre (Bromns secalinns). Kvik (Agropijrnm repens), Kamille (Matricaria inodora), Vild Gule- rod (Banens Carota), Rødknæ (Rumex Acetosella), Pileurt (Poly- gonum lapathifolium), Svinemælk (Sonchus arvensis), Ager-Gaase- urt (Anthemis arvensis), Gaasefod (Chenopodium album), Valmue (Papaver Rhoeas), Ranunkel (Ramincuhis repens), Hvid Okseøje (Chrysantheimun Leucanlhemiim), Snerle (Convolvnlns. arvensis), Padderokke (Equisetum arvense), Gul Okseøje (Chriysanthemum segetum), Vejbred (Plantago lanceolota).